Prisbelønnet skrivebordsroer
Har du selv haft mulighed for at dyrke din sport på højt niveau, bør du give noget tilbage, mener den 71-årige Anette Lahn Hansen. Brud i begge håndled har betydet, at hun sjældent kan ro mere, men i stedet er hun nu en prisbelønnet skrivebordsroer, der med sit pr- og sponsorarbejde sætter Odder Roklub på landkortet.
32 pressemeddelelser. Det var, hvad Odder Roklub sidste år sendte ud til de danske medier.
Klubben har ca. 130-140 medlemmer, men er pressemæssigt nærmest lige så aktiv som en superligaklub – og indsatsen fører til omtale.
Da Odder Roklub som en sommeraktivitet sidste år afholdt ro-camp med 13 unge piger fra lokalområdet, syntes både Radioavisen og TV…