Venstre vil åbne for flere fodboldfans

Venstres kulturordfører, Britt Bager, der lægger op til en model, som tager højde for det enkelte stadions tilskuerkapacitet.

Artiklens øverste billede
Om det så er 5.000 eller 10.000 tilskuere, afhænger af, hvor stort stadion er, lyder det fra Venstres kulturordfører, Britt Bager. Foto: Ole Steen

Står det til Venstre, skal det vurderes individuelt, hvor mange der kan lukkes ind til fodboldkampe. Regeringen har i et udspil lagt op til, at der kan samles 500 personer til fodboldkampe i Superligaen. Men det er slet ikke nok, mener Venstres kulturordfører, Britt Bager, der lægger op til en model, som tager højde for det enkelte stadions tilskuerkapacitet.

»Vi taler markant flere tilskuere end 500,« siger Britt Bager.

»Venstre ønsker at åbne for flere tilskuere, det skal der ikke være tvivl om. Om det så er 5.000 eller 10.000 tilskuere, afhænger af, hvor stort stadion er.«

Britt Bager vil ikke give et konkret bud på, hvor mange der bør lukkes ind. Partiet appellerer nemlig til, at antallet af tilladte tilskuere på stadion skal vurderes i et samarbejde mellem Divisionsforeningen og Kulturministeriet.

»Jeg synes, at man skal gå ind og vurdere det konkret. Hvis forholdene ikke tillader så mange tilskuere, skal man selvfølgelig have respekt for det. Men man skal i det mindste gå i dialog med klubberne, så de får mulighed for at vise, om de kan åbne forsvarligt for mere end 500 tilskuere,« siger Britt Bager.

Superligaen vendte i sidste uge tilbage efter en pause på næsten to måneder under coronakrisen. Men der må ikke lukkes tilskuere ind på stadion, hvilket også var tilfældet i den sidste runde før nedlukningen.

Divisionsforeningen mener, at det kan lade sig gøre at afvikle kampene med betydeligt flere tilskuere end de 500, som regeringen har lagt op til. Det skal ske ved bl.a. at sørge for afstand på stadion og ved at få tilskuerne til at møde op ved indgangene på forskellige tidspunkter.

Britt Bager mener ikke, at man risikerer at sætte genåbningen af Danmark over styr ved at tillade endnu flere personer på lægterne.

»Jeg synes, at det er en kontrolleret genåbning, hvis man følger Divisionsforeningens udspil her. I Venstre ønsker vi på ingen måde at gamble med danskernes sikkerhed. Danskerne har indtil videre vist, at de har taget de udstukne forholdsregler rigtig bogstaveligt. Smittetrykket er lavere end forventet, og derfor synes jeg også, at vi skal vise den tillid og forsøge at åbne for flere tilskuere,« siger Venstre-politikeren.


.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.