84 midtjyske sundhedsansatte er smittet med coronavirus

Siden 8. marts er 84 medarbejdere i Region Midtjylland testet positive med coronavirus. Regionen har ikke overblik over, hvor mange hospitalsmedarbejdere, der er efterfølgende er raskmeldte.

Artiklens øverste billede
Den nye corona-virus opgørelse blandt medarbejderne på hospitalerne i Region Midtjylland fortæller ikke noget om raskmeldte medarbejdere. Heller ikke på Aarhus Universitetshospital (AUH), som bl.a. har oprettet to covid-19 klinikker. Her ses klinikken for voksne. Foto: AUH/Tonny Foghmar

84 ansatte i Region Midtjylland har i løbet af de seneste uger meldt sig syge med coronavirus.

Sundhedspersonale på hospitaler, i kommunernes ældrepleje og hos de praktiserende læger er i øjeblikket de mest udsatte i forhold til den smitsomme virus. Indtil nu har Region Midtjylland dog afvist at lave en registrering af, hvor mange medarbejde på bl.a. regionens hospitaler, som er blevet smitte med covid-19.

Baggrunden har været, at regionen ikke har ønsket at pålægge de enkelte hospitaler ekstra administrative opgaver i den nuværende situation, hvor coronavirus ikke er under kontrol. Men et forskningsprojekt om sygefravær på hospitalerne viser sig nu, at give Region Midtjylland mulighed for at komme sygdomsantallet nærmere, fortæller koncerndirektør Ole Thomsen, Region Midtjylland.

»Forskningsprojektet registrerer sygemeldte ansatte på CPR-nummer og diagnose. De oplysningerne kan vi bruge til at overvåge udviklingen af covid-19 smitte blandt medarbejderne på hospitalerne,« siger Ole Thomsen, der fortæller, at Region Midtjylland vil give administrationerne på de enkelte hospitaler adgang til at se de specifikke tal for, hvor mange coronasmittede medarbejdere der er på eksempelvis særlige afdelinger.

»Det vil kunne hjælpe de lokale ledelser på hospitalerne bl.a. til at se på, hvilke afdelinger, der er hårdt ramt af sygemeldte medarbejdere,« siger Ole Thomsen.

Region Midtjylland kan dog ikke med det nye værktøj gennemskue, hvor mange covid-19-medarbejdere, der har været syge siden 8. marts 2020 og nu er raskmeldte og tilbage på job igen. Opgørelsesmetoden fortæller alene, hvor mange medarbejdere, der er eller har været smittet med corona-virus. Region Midtjylland, som har omkring 26.800 fuldtidsansatte medarbejdere, oplyser ikke, hvilke hospitaler eller afdelinger de coronasmittede medarbejdere arbejder på.

Flere skal testes

Sundhedsstyrelsen fastslog onsdag at flere patienter med milde symptomer og flere fra frontpersonalet, både i sundhedsvæsenet og i ældreplejen, skal testes for corona-virus. Ifølge Anja Laursen, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland, er det store problem med coronavirus især, at man kan gå på arbejde og være covid-19 syg uden at vide det.

»Dermed smitter man både kollegaer og patienter på hospitalerne eller borgerne på plejehjemmene. Derfor skal der testes mere blandt sundhedspersonalet og samtidig skal medarbejderne være 100 pct. sikre på, at de får de nødvendige værnemidler i form af bl.a. handsker og masker,« siger Anja Laursen, der opfordrer alle borgere til fortsat at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. at vaske hænder ofte og holde afstand.

Torsdag var der i alt 77 indlagte patienter på hospitalerne i Region Midtjylland med covid-19. Flest er indlagt i Herning, som torsdag morgen havde 32 indlagte coronasyge patienter. På Aarhus Universitetshospital er antallet 23.


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.