»Drengekoret er et fuldstændig formidabelt kapløb med tiden«

»Jeg ville skabe en forbindelse fra det lille barn til den professionelle sanger og have del i alle de led, der var. Fra man starter i spirekor, til drengekor, til ungdomskor, til kantoriet, til Concert Clemens. Og det synes jeg, jeg har opnået,« siger korleder og domkantor ved Aarhus Domkirke Carsten Seyer-Hansen.

Han startede drengekoret i Aarhus i 2003, og Carsten Seyer-Hansen måtte bygge det hele op fra bunden. Det eksisterede nemlig slet ikke, før han kom til.

Siden dengang er Skt. Clemens Drengekor vokset til omkring 45 korsangere, som alle sammen får soloundervisning, går til hørelære, laver koncerter og »får musikalsk dannelse på et godt og grundigt niveau«.

»I drengekoret er man i et fuldstændig formidabelt kapløb med tiden. De er jo kun sopraner, indtil de er 14-15 år gamle. Så hvis en dreng skal kunne nå at synge de største værker af Bach, Händels Messias og Mozarts Requiem og nå op på et teknisk og musikalsk bevidsthedsniveau, så det giver mening, har man altså virkelig travlt,« siger Carsten Seyer-Hansen.

Fra nyt til gammelt

Men nu er det altså slut med ræset – i hvert fald med arbejdet som korleder i Skt. Clemens Drengekor. Selv om han fortsætter kontakten med Aarhus og bl.a. fortsat vil undervise på Det Jyske Musikkonservatorium, kommer hans dagligdag fremover til at foregå på den anden side af begge bælterne.

Fra den 1. august 2020 tiltræder Carsten Seyer-Hansen nemlig som ny kapelmester for Københavns Drengekor. Målsætninger er han endnu lidt forsigtig med at dele ud af. Der er markant forskel på at starte det første drengekor i Aarhus – og så at starte som kapelmester på en 100 år gammel skole med et næsten lige så gammelt drengekor.

»Det er klart, at det også forpligter i den anden ende til at holde et kunstnerisk niveau, som vil blive målt på international skala. Man kommer ind i en institution, hvor musikken virkelig kommer i første række. Så når chancen byder sig for sådan en som mig, skulle man næsten være et skarn for ikke at sige ja til det,« siger han og tilføjer:

»Men det er samtidig med stor vemod, for alle drengene i Aarhus kommer jo til at leve videre i mit hjerte. Nogle af dem har jeg kendt gennem næsten 20 år.«