Autismeforening: Rapport er chokerende læsning

I mange år har interesse- og pårørendeorganisationen Landsforeningen Autisme peget på ”Specialområde Autisme” i Region Midtjylland som et forbillede, når det kommer til ordentlig behandling af voksne med autisme.

Og i tirsdags, da Region Midtjylland udsendte en pressemeddelelse med nyheden om, at forholdene på tilbuddene for autister i Region Midtjylland er så kritisable, at Socialtilsyn Midt overvejer at trække sin godkendelse, fastholdt landsformand Heidi Thamestrup den positive tilgang.

Men onsdag fik hun læst Socialtilsyn Midts 65 sider lange rapport.

»Den peger på en kultur i hele organisationen, som har det rigtig skidt. Der er nævnt så mange hændelser, som ikke kan forsvares. Tilsynet har set på personalets egne notater om, hvad der er foregået, og dermed kan man ikke engang sige, at der er tale om misforståelser fra Socialtilsynets side,« siger Heidi Thamestrup.

»Rapporten er stangfuld af ulovligheder, hvor personale misbruger magt. Det er chokerende læsning, og jeg fik det rigtig dårligt, da jeg læste den. Jeg har aldrig set noget lignende. Den ene sætning fører til den anden omkring magtmisbrug. Og det er ikke kun på de tre mest udskældte botilbud,« siger Heidi Thamestrup, med henvisning til at problemerne ifølge Region Midtjylland især har vist sig på botilbuddet Højskolebakken i Skals og Thorning samt Bækketoften og Rugmarken i Hedensted.

Socialtilsyn Midt, som bl.a. fører driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier, vurderer i sin nye rapport, at Specialområde Autisme ikke lever op til kravene i lovgivningen. Tilsynet konkluderer overordnet, at Specialområde Autisme »på mange og væsentlige områder fortsat er betydeligt udfordret i forhold til at levere en indsats, som er etisk og fagligt forsvarlig, herunder at leve op til gældende lovgivning«. Det er især i forhold til håndtering af magtanvendelser, forebyggelse af magt, vold og overgreb, og ifølge rapportens konklusioner har det afgørende betydning for borgernes generelle sundhed, udvikling og trivsel.

Rapporten er fyldt med eksempler. Som dette fra botilbuddet Bækketoften fra april i år:

»Borger har ligget på gulvet fra kl. 13.00 til næste dags morgen. Hvor XX er drivvåd af tis. Borgeren blev båret til sin badestol og fik sin medicin. Ud fra procedurer får borger 2. glas vand til morgenmad efter borger har drukket det første med medicinen. Borger insisterer på at få 2. glas vand, XX får nej og slår på mit bryst, vi fortsætter badeforløbet og spørger igen og får nej.«

Ifølge tilsynet er der tale om to magtanvendelser – botilbuddet bærer borgeren og nægter borgeren et glas vand – som burde have været indberettet til myndighederne og ikke kun noteret internt.

Bruger ikke kompetencer

Socialtilsynet vurderer samlet set, at medarbejderne i Specialområde Autisme ikke bruger deres faglige og personlige kompetencer nok i arbejdet med målgruppen. Og at mange års indsats med at løfte kvaliteten i tilbuddet til de voksne autister ikke har haft den ønskede effekt. Heller ikke selv om tilsynet har skærpet sit tilsyn med området, har varslet sanktioner, og at der er indgivet en politianmeldelse for frihedsberøvelse.

Region Midtjylland skal senest den 20. november levere en partshøring forud for tilsynets endelige afgørelse. Ifølge tilsynschef Ulla Bitsch Andersen, Socialtilsyn Midt, er forholdene i Specialområde Autisme alvorlige. Vurderingen er skærpet af, at situationen er påtalt over for Region Midtjylland gentagne gange siden 2017.

»Vi varslede skærpet tilsyn i 2018. Det tilsyn havde syv eller otte påbud. Det eneste påbud, der blev til endelig afgørelse, var at man skulle gennemføre undervisning i regler om domsanbragte. Man har enkelte afdelinger, som er godkendt til det, men medarbejderne havde ikke kendskab til reglerne. Vi har fulgt op på handleplaner, og det har fået os til at sige, vi varsler inddragelse. Fordi handleplanerne blev kun delvist opfyldt,« siger tilsynschef Ulla Bitsch Andersen, der understreger, at tilsynet kun kan anvende skærpet tilsyn og påbud, hvis tilbuddet vurderes at kunne og vil rette op på forholdene.

»Det vurderer vi ikke på tredje år, hvor vi påtaler de samme ting i de samme afdelinger,« siger hun.

Specialområde Autisme under Region Midtjylland består af 21 botilbud, og som nævnt er det alene på tre af dem, at problemerne er særligt udtalte. Men hvis Socialtilsyn Midt trækker sin godkendelse, så vil den omfatte alle botilbud. Det er Region Midtjyllands eget ansvar, påpeger Ulla Bitsch Andersen.

»Region Midtjylland besluttede i 2014 at samle tilbuddet under en hat med én driftsherre og har dermed valgt at løbe risikoen for at miste tilladelsen. Så ryger den for alle i stedet for at have været delt ud på hver enkelt, selvstændige driftsenhed,« siger hun.

Region Midtjylland har nu travlt med at rette op på udfordringerne. For det vil ifølge socialdirektør i Region Midtjylland Ann-Britt Wetche være uheldigt, hvis regionen mister godkendelsen til at have med voksne autister at gøre. Derfor er ledelsen for regionens autismeområde nu fratrådt, og der er indsat ny ledelse på de tre udskældte institutioner.

»Vi får mere ledelse tæt på. Vi laver ikke mere undervisning af medarbejderne. Det har vi lavet rigtig meget af, men nu skal vi have det til at fungere. Vi har dygtige medarbejdere, men de har manglet tydelig ledelse tæt på til at hjælpe med dilemmaer og problemstillinger, som medarbejderne ikke selv har kunnet løse i dagligdagen. De har også manglet systematik i, hvordan man håndterer udfordringerne. Det system får vi indført nu,« siger Ann-Britt Wetche, som også vil arbejde for, at der kommer helt styr på udfordringer med beboernes selvbestemmelse og magtanvendelse.

»Hvis vi ikke har styr på det, så bliver vi selvfølgelig nødt til at arbejde på, at vi får det,« siger socialdirektøren.

Landsformand Heidi Thamestrup støtter tiltaget med mere ledelse til bostederne. For der er ikke noget alternativ til autismetilbuddene i Region Midtjylland.

»Ingen af landets 98 kommuner kan i dag håndtere komplekse handicap som autisme. Problemet er netop manglende ledelse tæt på. Der skal arbejdes med motivation, og så skal der opbygges en kultur, hvor personalet støtter borgeren i at bestemme så meget som muligt over sit eget liv,« siger hun.