»Der er noget totalt lækkert ved en herre, der kan danse. Det er der, forførelsen begynder«
Noget af det mest maskuline, du kan gøre, er at danse. Det mener både Ashli Williamson og Bjørn Bitsch, og de ved, hvad de taler om med ni verdensmesterskaber i dans i hus og en stor chance for at vinde det 10. lørdag aften.
Bjørn Bitsch føler sig heldig.
»Danseherrer er i den heldigste profession. Vi er omgivet af de flotteste piger i verden, piger, som både kan bevæge sig og se godt ud. De er en blanding af modeller og sportsudøvere.«
Hans kone, Ashli Williamson, kigger på ham og griner højt.
Hun er hans partner på dansegulvet, og sammen er de det mest vindende sportsdanserpar…