Fortsæt til indhold
Aarhus

Ny direktør vil forvandle Classic Race til en byfest

Pølser skal udskiftes med streetfood, og der skal være flere spektakulære biler, lyder visionerne fra den nye direktør for Classic Race Aarhus, Poul Dalsgaard.

Store festtelte i Mindeparken og ved Tangkrogen, streetfood-boder og et hav af spektakulære biler fra film og mærkværdige racerløb.

Sådan lyder nogle af de tiltag, som den nye direktør for Classic Race Aarhus (CRAA), Poul Dalsgaard, vil lancere for at gøre racefestivalen til en folkelig byfest og få den til at appellere bredere end til motorglade mænd.