Fire syn på stadsarkitektfunktionen

En vagthund, der gør sit yderste for at passe på byen arkitektoniske ve og vel men også en lus mellem fire negle. Fire fagfolk giver deres besyv med om om stadsarkitektfunktionen og dens betydning for Aarhus.

Artiklens øverste billede
Lars Juel Thiis er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus, og medstifter af arkitektfirmaet CUBO. Foto af: Casper Dallhoff

Ole Østergård, stadsarkitekt i Aarhus fra 1991-2005.

Ole Østergaard, forhenværende stadsarkitekt i Aarhus, fra 1992-2006. Arkivfoto//Jyllands-Posten.

»Jeg synes, det er en god grundlæggende idé, at man fortætter en by, men samtidigt skal man jo være opmærksom på, de kvaliteter byen har. Her tænker jeg for eksempel på højhuse midt i gammel bebyggelse.«

»Jeg havde en meget stærk organisation, og en direkte reference til den politiske ledelse - det vil sige, at jeg kunne gå i dialog og udvikle byudviklingen, direkte med den politiske chef. Jeg er ikke sikker på, at det fungerer sådan i dag, men de seneste to stadsarkitekter har ikke haft den personalestyrke, som gjorde, at man kunne arbejde mere målrettet på gennemførslen af store projekter,«

Lars Juel Thiis, professor, tidl. formand for lokalt kulturmiljøråd i Aarhus og Kulturarvsstyrelsens Det særlige Bygningssyn.

Lars Juel Thiis er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus, og medstifter af arkitektfirmaet CUBO. Foto af: Casper Dallhoff

»Jeg tror, stadsarkitekten er særdeles vigtig som en vagthund for byens ve og vel. At den passer på byen og den historie, den repræsenterer.«

»Stadsarkitekten har jo en vanskelig opgave og en vanskelig position efter min mening. Han er jo lidt en lus mellem to negle, på den ene side skriges der efter vækst, på den anden side har man også borgere, der gerne vil passe på byen.«



Klavs Hyttel, partner i arkitektfirmaet C.F. Møller.

Klavs Hyttel er partner og bestyrelsesformand ved arkitektfirmaet C.F Møller. Arkivfoto.

»Det, at vi er en by, der har haft en 100-årig tradition for at have en stadsarkitekt, vidner om, at vi er en by, der tager vare på vores arkitektur og udvikling og får skabt en balance mellem det, der er værd at bevare, og det, hvor der skal ske fornyelse.«

»Selvfølgelig er der brug for en stadsarkitekt, det ville være fuldstændig grotesk at forestille sig, at Danmarks næststørste by, som også har arkitektskolen og et stærkt arkitektmiljø, skulle være foruden det.«



Gøsta Knudsen, stadsarkitekt i Aarhus fra 2007-2012.

Stadsarkitekt, Gøsta Knudsen mener ikke det er noget problem med fornyelse i de gamle gader i Latinerkvarteret. Så længe det gøres med respekt for det gamle.

»Det skal ikke kun være, når der er skåltaler, man taler om arkitektur, men også i hverdagen - ikke kun i Teknik og Miljø men i alle kommunens afdelinger.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.