Længere vej i Aarhus V
Bredskiftevej er blevet forlænget og indvies mandag. Det glæder udvikler af ny bydel i Tilst.
»Vi oplever en stigende trafikmængde i området, og med omdannelsen af Gasa-grunden til boligområdet vil presset på vejene kun blive øget,« siger teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) i pressemeddelelsen og fortsætter:
»Jeg er derfor glad for, at der fra udviklerens side har været god velvilje til at finde en løsning på de trafikale udfordringer, vi kunne forudse, og jeg tror på, at vejen kommer til at gavne både trafikanter og beboere.«
Rådmanden fremlagde tidligere på sommeren en plan om en ny vej, der skal forbinde Viborgvej med Søftenvej.

Søren Hampen Kristensen, adm. direktør, 1927 Estate, der udvikler den nye bydel i Tilst, glæder sig over, at den nye vej nu bliver indviet:
»Vi er glade for, som lokal udvikler, at kunne bidrage til den lokale infrastruktur. Den nye vej fra Viborgvej til Søftenvej er nu skudt godt i gang, og vi forventer, vejen bliver et stort aktiv for området,« udtaler han i pressemeddelelsen.
Heri oplyses det, at der i den nye bydel bliver opført 600 boliger - lejligheder og rækkehuse - klar til indflytning i 2019 og 2020 samt et supermarked.