En lokal stemme på Borgen kan få ting til at falde nemmere ned i Favrskovs turban

Som den eneste kreds i Østjylland blev blå blok størst i Favrskov størst. Den lokale Venstreformand håber, at tidligere V-borgmester får mulighed for kæmpe for E45 og en forbindelse over Kattegat.

Artiklens øverste billede
Venstre er i fremgang i Østjyllands Storkreds, hvilket betyder, at der er flere pladser at udfylde i folketingssalen. Anders G. Christensen (V) er formand for Teknik og miljøudvalget i Favrskov Kommune og håber, at han får en plads i folketinget. Arkivfoto

Michael Jensen er »helt vildt glad«. Han håbede på et ekstra kredsmandat til Venstre i Østjylland, men partiet gik hen og fik to. Og det ene af de to mandater, håber han, går til Anders G. Christensen (V).

Han er byrådsmedlem i Favrskov, tidligere borgmester for kommunen og ifølge Michael Jensen grunden til, at Favrskov er den eneste kommune i Østjyllands Storkreds, hvor blå blok er større end rød.

»Venstre fik et rigtig godt valg i Favrskov, og det var vigtigt, når LA og DF fik tæsk som i resten af landet. Det gode valg skyldes, at vi har en lokalt kendt mand, som har været borgmester, og som mange slås for. Så jeg er glad for at det lykkedes at få et godt resultat, og så må vi se, om det lykkes for Anders G. Christensen at komme ind,« siger Michael Jensen, der tilføjer, at han ser Favrskov som en grundlæggende blå kommune.

Pladsen på Christiansborg til en lokal Favrskov-politiker vil have stor betydning for kommunen, mener Venstre-formanden.

»Vi er en vækstkommune, så jeg tror, at en lokal stemme på Christiansborg vil få ting til at falde lidt nemmere ned i Favrskovs turban. Vi er meget afhænge af E45, som vi gerne skal have udvidet mere, og vi har rute 26 og en Kattegatbro, som også vil betyde meget for kommunen. Vi vil kunne mærke det, hvis vi får en lokal politiker derover,« siger Michael Jensen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen