V – som i Væksthusene

I dag skal vi først gennem et af byens dejligste steder for at komme frem til et andet af byens dejligste steder, der er nabo til et tredje af byens dejligste steder, som vi dog springer over, fordi vi allerede har besøgt Den Gamle By i denne serie, der går gennem Aarhus fra A til Å. Med andre ord – vi skal i Væksthusene via Botanisk Have.

Artiklens øverste billede
Der er varmt og nok at kigge på i Væksthusene, der her har en gymnasieklasse på besøg i biologitimen. Men oasen er også rart at besøge, selv om man er over gymnasiealderen eller bare ikke er kommet så langt i livet endnu. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Inden vi kommer frem til Væksthusene, skal vi kort hilse på fire mænd, som vi møder på vejen derhen. De tre har tæt tilknytning til Aarhus, mens der – så vidt jeg ved – ikke er nogen helt klar Aarhus-vinkel på den fjerde.

Den første, som vi skal hilse på, er byens første folkevalgte borgmester, Jakob Jensen, der fik byens nøgler i 1919 og sad på borgmesterstolen frem til 1932. Og ham siger vi dav til, fordi dagens tur netop udgår fra Borgmester Jakob Jensens Gade, hvor der er en indgang til Botanisk Have.

Her står skridttælleren på nul og en mindesten over Jakob Jensen, der var socialdemokrat. Han arbejdede for gode folkeskoler, et universitet i Aarhus og var indædt imod ”natteroderi” på byens værtshuse. Han var stærk fortaler for begrænset udstedelse af bevillinger og for at begrænse beværtningernes åbningstid. Hans eftermæle blev, at han var selvrådig og mistænksom – ikke mindst over for sine partifæller.

Tropehuset, der åbnede i 2014, ligner en UFO, der er landet i Botanisk Have. Der med ikke sagt, at det 18 meter høje og energirigtige drivhus ikke er pænt. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Men som sagt, han var byens første folkevalgte borgmester. Men det er nu ikke det, som den to meter høje og næsten syv tons tunge sten, der er fisket op fra Aarhus Havn, minder om. Der står: ”Borgmester Jakob Jensen, medlem af Aarhus Havneudvalg 1900-1931.”

Stenen var da også tiltænkt en plads på havnen, som den da også havde frem til etableringen af Aarhus Ø, hvor den så blev sendt i eksil på kanten af ringgaden.

Det er ikke nemt at være fortid i Aarhus

Endnu et eksempel på, at fortiden, byens historie, altså ikke har det nemt i nutidens Aarhus. Og her med den ene fod inde i Botanisk Have kan man da nemt frygte, at et byråd kunne lade sig friste til at sælge arealerne til projektmagere med våde drømme om højhuse af beton og glas.

Men det kommer da heldigvis ikke til at ske. For den grønne oase er vigtig for Aarhus. Det mente Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del da også, da det i november 2015 traf afgørelse om fredning.

»Ved afgørelsen om at frede Botanisk Have har Fredningsnævnet lagt særlig vægt på, at Botanisk Have er beliggende centralt i Aarhus og i stort omfang bruges af offentligheden til en lang række forskellige aktiviteter. Der er tale om et værdifuldt rekreativt område, der også indeholder landskabelige og naturmæssige kvaliteter,« skrev de.

En kaktus er ikke bare en kaktus. Der er mange slags, hvilket du ved selvsyn kan se i Ørkenhuset. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Fredningen skete på initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening, men kommunen ankede afgørelsen, da rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Kristian Würtz (S) mente, at fredningen ville spænde ben for kommunens handlemuligheder. Ak ja.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede dog fredningen i 2017. Dermed er haven uigenkaldeligt fredet for eftertiden, for fremtiden og for politikerne.

To aarhusianske statsministre

Vi har nu taget de første skridt ind i haven, og den første, som vi møder her, er en mandshøj statue af Steen Steensen Blicher. På soklen står ”Jyllands digter. Hedens sanger”. Hvorfor han står her, ved jeg ikke – den eneste egentlige Aarhus-forbindelse er, stadig ifølge den begrænsede ressource – hvad jeg ved – at hans første digtsamling fra 1814 blev trykt hos bogtrykker A. Elmquist i Mejlgade, og at det er tidligere elev fra Ask Højskole Just Nielsen Sondrup, der har lavet bronzestatuen.

De næste, som vi møder på vores vej, er to buster, hvor den første er den sidste – og omvendt. Det er buster af de eneste to statsministre, som Aarhus har fostret. Endnu da. Vi tager dem i kronologisk orden, som altså er den modsatte af den rækkefølge, som de står i:

Pas på fingrene i Tropehuset. Der er kødædende planter som denne kandebærer. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Først Hans Hedtoft. Han levede fra 1903-1955. Hans Hedtoft voksede op i et beskedent arbejderhjem i Lollandsgade som den yngste i en børneflok på 11. Faderen var skrædder og havde sit værksted i husets kælder. Den lille Hans var en kvik elev i skolen, men hans fars alt for tidlige død vendte om på alting. Han gik ud af skolen og kom i stentrykkerlære i Graven i Aarhus. Der blev hans politiske interesse vakt, og han blev hurtigt optaget af fagligt og politisk arbejde i den socialdemokratiske lærlinge- og ungdomsbevægelse.

Han kom i Folketinget i 1935 og blev i 1939 kåret som ny socialdemokratisk partiformand efter statsminister Th. Stauning. I samlingsregeringen efter krigen blev han arbejds- og socialminister.

Hans Hedtoft var statsminister fra 1947-1950 og igen fra 1953-1955, hvor han døde af et hjerteslag under et møde i Nordisk Råd i Stockholm.

I Tropehuset er der også dyreliv - her sommerfugle med gennemsigtige vinger - de må gerne være der...

...og kakerlakker, der indfanges i lokkeæsker. For de må ikke være der. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Det blev en anden aarhusianer, der overtog statsministerposten efter Hedtoft. Nemlig Hans Christian Svane Hansen kendt som H.C. Hansen. Han var født i 1906 i en arbejderfamilie i Aarhus. Han blev udlært som typograf og tilsluttede sig tidligt Socialdemokratiet og var fra 1933 til 1937 formand for DSU. Han blev valgt til Folketinget i 1936 og sad der til sin død i 1960.

I befrielsesregeringen i 1945 blev H.C. Hansen finansminister, en post, som han fik igen i Hedtofts første regering fra 1947-1950. I 1953 blev han udenrigsminister, og da statsminister Hedtoft faldt død om i 1955, var det naturligt, at H.C. Hansen overtog regeringschefansvaret, men han bevarede samtidig posten som udenrigsminister indtil 1958. Han blev ramt af en kræftsygdom og døde i 1960.

Gratis parkering

Så er vi fremme ved den cirkelrunde Poppelplads foran Væksthusene. Her er en del p-pladser – i øvrigt vist de eneste inden for ringgaden, hvor man kan parkere kvit og frit i fem timer – lur mig; det bliver snart lavet om.

Et par skridt mere og vi er fremme ved Væksthusene, som er en af de fineste oaser i Aarhus. De er en del af Aarhus Universitets Science Museerne, der også indbefatter Steno Museet, Ole Rømer-Observatoriet og Herbariet.

Den første udgave af Væksthusene stammer fra 1969-1970. Bag tegningerne til det eksotiske hus, der strakte sig over ca. 2000 kvm fordelt på fem sammenhængende væksthuse, stod C.F. Møllers Tegnestue. Her var/er et 18 meter højt palmehus, mens den ”lave” afdeling kunne bryste sig af en højde på otte meter. I Væksthusene kunne publikum opleve fire forskellige klimazoner. Nu er der tre, men et tropehus, også tegnet af C.F. Møllers Tegnestue, er kommet til. Det åbnede officelt i september 2014. Muliggjort med økonomisk støtte fra Aarhus Kommune, Realdania og Nordea-fonden.

Med en diameter på omkring en meter er åkanderne ganske imponerende. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Det gamle palmehus er i dag botanisk formidlingscenter med foredragssal, undervisnings- og udstillingslokaler.

Og det er her, at vi smutter ind i varmen. Ind i Middelhavshuset, hvor de første planter, som vi ser, er oliven, mandel, appelsin og granatæble. Så er turen da godt i gang, og vi slentrer videre gennem Australien med bl.a. knivbladsakacier, Sydafrika med paradisfugl og sølvtræ, inden Ørkenhuset byder på kaktusser af alle slags, bl.a. levende sten og ordensstjernen, hvis blomst lugter som råddent kød. Det er en opvisning i stor forskellighed på kaktusser, inden vi i det gamle otte meter lave afsnit slutteligt når ind i Bjergskovhuset, hvor luftfugtigheden er langt over det normale for Østjylland, og som bl.a. fortæller, at der findes 140 arter af citrusfrugter. Så ved vi det.

Vi ved også, at det nye 18 meter høje væksthus hedder Tropehuset, og at man her kan bestige et tårn, der når 12 meter op. Det synes højt, når man kigger ned eller ind i trætoppene, men er det egentlig ikke, når en oplysningstavle, som der heldigvis er mange af i glashuskomplekset, fortæller, at regnskovens højeste træer bliver 70 meter. Her på toppen af trætårnet kan man konstatere, at her er varmt som i en forgård til H.

Og fri entré

Nede igen kan man i Tropehuset se alt fra åkander til kødædende planter. Fra ris og pølsetræer til kanel.

Entréen til alle herlighederne, der er ganske oplysende og tankevækkende i disse klimakrisetider, koster gratis. Kvit og frit. Og det er pengene værd, både for folk uden børn, for folk med børn og folk med børnebørn eller det, der er værre.

Med den entrépris kan der nok blive råd til mindst en kop kaffe i Væksthusenes café. Det kan i hvert fald anbefales.

Skridt: Ja, sølle 1.800!

Men der kan sagtens traves nogle flere på. En tur rundt i Botanisk Have kan give alle de skridt, som du gider at tage på stier mellem mangeartede beplantninger og over store græsplæner.

På denne tur var det 3.000 mere, inden der atter kunne siges dav til Jakob Jensen og farvel til Botanisk Have, der i korte træk har følgende historie:

Botanisk Have er fra 1875, da Aarhus by udlejede et areal, til hvad der senere blev til Det Jydske Haveselskab. Oprindeligt blev haven kaldt for Haven ved Vesterbro og fik senere betydning for både studerende og forskere fra Aarhus Universitet.

I en halt århundrede var parkunderholdningen i Baotanisk Have en fast del af sommerferierne. Her et billede fra en af de sidste. Foto Klaus G.

I dag er haven omlagt til formidling og rekreative formål og har ikke længere nogen forskningsmæssig betydning. I 2012 besluttede byrådet derfor at nedlægge tre plejekrævende bede i Botanisk Have. På baggrund af dette blev dannet en gruppe af frivillige borgere, Botanisk Haves Venner, der meget gerne vil bevare bedene og nu hver torsdag arbejder frivilligt med opgaven, så vi alle stadig botanisk kan komme verden rundt i Botanisk Have. Tak for det.

Ellers er der sikkert mange, der husker parkunderholdningen ved Amfiscenen i Botanisk Have. Det kørte hver sommer fra 1948 og et halvt århundrede frem. Feriebørn kunne hver onsdag fra sankthans og resten af skoleferien komme gratis til folkelig underholdning med sang, musik og artisterier. I løbet af de 15 første sæsoner blev der afviklet 126 eftermiddags- og 155 aftenunderholdninger med omkring 1.347.000 tilskuere i alt.



Læs hele serien: Aarhus fra A til Å

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen