Kampen om folketingsvalget: »Det er næsten som at føde et barn«

17 år blev det til i Folketinget for det unge, konservative håb, Henriette Kjær. Siden da er der gået otte år, og den tidligere minister står nu uden for valgkampen om en plads i folketingssalen.

I 2011 sluttede den politiske karriere brat med afsløringer om skrantende privatøkonomi og flere domme til hendes samlever, Erik Skov Pedersen. Det gjaldt manglende betaling af bl.a. sofaer og markiser til parrets hjem, tilbagebetaling af forbrugslån og generelt rod med manglende betalinger og gæld.

Men historien begyndte helt anderledes med en politisk forelskelse og et ønske om at gøre en forskel. En medie-tsunami slugte de politiske ambitioner og gav Henriette Kjærs liv en ny drejning, men uden at efterlade hverken hjertesorger eller bitterhed.

Ung ild brænder frem

I 1994 fløj en ung Henriette Kjær frem og tilbage mellem debatmøder og uddeling af brochurer på gaderne i Østjylland og sine bøger på biblioteket i Bruxelles, hvor hun var i praktik.

Hun var oppe imod stærke kandidater og forventede ikke at blive stemt ind, men hun kunne alligevel ikke dy sig for hver weekend at tage flyturen til Danmark for at kæmpe for en plads i folketingssalen.

»Den første gang var der ikke så meget på spil. Mest af alt var jeg bare aktiv og tændt af at gøre en forskel og kæmpe for De Konservatives sag. Det var sjovt og vigtigt for mig,« fortæller Henriette Kjær, da hun lader tankerne tage en rejse tilbage i tiden.

»Jeg brændte virkelig for det,« tilføjer hun.

Det bar frugt. Da hun vendte hjem fra biblioteket i Bruxelles dagen efter valget, var de personlige stemmer talt op, og hendes telefon var rygende. Der lå en bunke beskeder fra Indenrigsministeriet.

»Det er selvfølgelig et magisk øjeblik, når man bliver valgt. Det var helt vildt og en helt ny verden, der åbnede sig,« siger hun.

Fra den dag i 1994 og frem til 2011 var der en stol reserveret til Henriette Kjær i folketingssalen. Siden da er hun blevet valgt ind flere gange. Hver gang brændte ilden i nervebanerne, når de personlige stemmer blev talt op.

»Det er bare utroligt nervepirrende, indtil man får det samlede resultat. Det er næsten som at føde et barn, men når barnet så ligger på maven, glemmer man alt andet,« fortæller hun.

Kompromis og mediestorm

Kampene fortsatte efter valgrusen. Henriette Kjær brændte igennem først som socialminister og minister for ligestilling og dernæst som familie- og forbrugsminister.

I dag er hun mest stolt af tiden som socialminister, hvor hun var med til at sikre behandlingsgaranti for narkomaner. Frem for at der kunne gå flere måneder inden behandling, blev der gennemført en behandlingsgaranti på 14 dage.

Der var dog også kompromiser og forlig, som hun ikke var stolt af at stemme igennem. Det gælder bl.a. knivloven, dele af terrorlovene og skattereformens udligningsskat.

Selv om den politiske karriere var udfordrende og blev brudt i en mediestorms angreb på privatlivet, er hun ikke bitter i dag.

»For mig er det fortid. Det var en træls tid og vildt ubehageligt, men på den anden side var jeg kommet ind i politik forholdsvis ung, og det var godt at komme ud og prøve noget andet i livet,« forklarer hun.

»Jeg savner det overhovedet ikke. Når jeg ser flyers, tænker jeg: Godt, at det ikke er mig. Det har været min tid. Nu laver jeg noget superspændende og er så heldig at have et arbejde, hvor jeg stadig er på Christiansborg,« fortæller den tidligere minister.

Hun går stadig ned ad gangene i nær kontakt med den politiske elite i kraft af sit job som politisk rådgiver for virksomheder. Hun steg i graderne, først som seniorrådgiver og senere direktør for offentlige anliggender i Ehrenberg Kommunikation og nu i konsulentfirmaet Rud-Pedersen.

Nye tider, nye valgkampe

Henriette Kjær er stadig medlem af Det Konservative Folkeparti og hepper også med på sidelinjen under den nuværende valgkamp. Det er nu mere analytisk, end da hun tidligere gav 100 pct. og frivilligt opgav sin søvn for sine politiske hjertesager. Det var mere følelsesladet og kamprelateret, forklarer hun.

Selve måden at føre valgkamp på har også ændret sig og er rykket fra gaden med flyers og at fylde lygtepæle til tasterne og de sociale medier.

»Hvis man er god til at formulere sig skarpt og præcist med en skæv vinkel, så fanger man både vælgernes opmærksomhed og pressen, der overvåger mediestrømmen,« siger hun.

Det er ikke nødvendigvis en dårlig udvikling, så længe den gode tone bliver holdt, mener hun.

Generelt er hendes bedste råd til de nuværende folketingskandidater at dedikere sig 100 pct., fordi det skylder man både vælgerne og sig selv. I den proces skal man ikke blive forblændet af medierusen og at kæle for vælgerne.

»Mit råd er, at de skal være sig selv. Det gælder også, når man begår fejl, fordi det kommer man til. Vi er kun mennesker. Men jeg er virkelig træt af at se stejle politikere, der skal være på en bestemt måde. Vær jer selv, og tør at tage et standpunkt. Det er det, vi vælgere vil have,« siger Henriette Kjær nu som vælger.