»Da jeg flyttede til Danmark, troede jeg, at jeg ville komme til et sted, som jeg kendte ret godt«
Aros-direktør Erlend Høyersten har en særlig tilknytning til udstillingen “Far From Home”, der sætter fokus på følelsen af hjem og individets udfordringer i det moderne samfund. Jyllands-Posten har mødt den 46-årige nordmand, der efter fem år i Aarhus endelig føler sig hjemme her – også selv om vejrtrækningen stadigvæk føles friere i de norske bjerge.
Flere af museets besøgende stopper op og kigger en ekstra gang, da den tæt ved to meter høje mand træder ind ad de automatiske døre på Aros’ sjette niveau.
Iført sorte støvler, sorte jeans, sort trøje, store fingerringe og et bredt armbånd i patineret sølv, skiller han sig markant ud fra det spraglede modebillede, publikum ellers viser frem i udstillingssalene.…