Da brandvæsnets chauffører forsvandt, begyndte uheldene

I september 2017 blev chaufførordningen i indsatslederbilerne hos Østjyllands Brandvæsen sløjfet, siden er skaderne på bilerne taget til. Det har ingen sammenhæng, lyder det fra stedfortrædende branddirektør.

Artiklens øverste billede
I slutningen af december fratrådte Lars Hviid sin stilling som direktør for Østjyllands Brandvæsen efter massiv kritik af ledelsen i bl.a. en trivselsmåling. Arkivfoto: Helle Arensbak

Når indsatslederne i Østjyllands Brandvæsen (ØB) med høj fart og udrykning har kørt over for rødt i lyskryds og mellem undvigende medtrafikanter for at nå ud til en brand eller ulykke, har det siden 2016 ført til flere skader og uheld. Særligt efter at ØB i september 2017 sløjfede chaufførerne i indsatsledernes biler, er antallet af uheld taget til.

Det viser en opgørelse over forsikringsskader på indsatslederbiler, som JP Aarhus har fået aktindsigt i.

Mens der i 2016 ikke skete et eneste uheld, blev der meldt én skade i juli 2017, mens bilerne fortsat blev ført af en dedikeret chauffør med en indsatsleder på passagersædet. Fra september, hvor indsatslederne selv skulle køre bilerne, og frem til den 7. december 2018 er der indrapporteret fire skader.

Anders Rathcke, chef for brandvæsnets operative afdeling, forklarer, at to uheld dækker over totalskadede biler, mens andre biler f.eks. har fået ridser eller kørt sidespejle af.

»Så tallene dækker over alt fra næsten intet til totalskade, og man skal passe på med at udlede en tendens i den ene eller anden retning, fordi det drejer sig om så få uheld,« siger han.

Kun kørsel under udrykning

I et notat fra ØB fra februar 2016 om afskaffelsen af chaufførordningen står, at indsatslederne i Aarhus kører på opgave ca. 750 gange om året. Af samme notat fremgår, at det ville give en merudgift på 1-2 mio. kr. årligt at fortsætte med chaufførordningen, når ØB flytter administration, vagtcentral og indsatsledere til et nyt hovedsæde på Bautavej i Aarhus Vest. Det skulle være sket i 2017, men planerne er i mellemtiden blevet forsinkede.

Ifølge Anders Rathcke vejede økonomien tungt i beslutningen om at lade indsatslederne kører alene, og den skabte bekymring blandt medarbejderne for, om de skulle koordinere bl.a. brandslukningsopgaver, mens de kørte bil.

»Men der er ingen forventning om, at de kører og laver en koordinerende indsats. Færdselskampagnen, der lyder, at du skal køre bil, når du kører bil, gælder også hos os. Derfor har vi lagt vægt på at indrette vores indsatslederbiler, så der er fokus på sikker kørsel under udrykning, og når indsatslederne kommer frem på skadesstedet, har de en arbejdsplads på bagsæderne i bilen til at koordinere indsatsen,« siger Anders Rathcke.

Intet at gøre med sikkerhed

Ifølge et notat fra Østjyllands Brandvæsen kører indsatslederne hos samtlige af landets 24 kommunale beredskaber uden chauffører. Dog har den ene af Hovedstadens Beredskab tre indsatsledere tilknyttet en såkaldt stabsoperatør, der kan køre indsatslederbilen.

Men ifølge Michael Møller, operationschef hos Hovedstadens Beredskab og leder af Operativ Afdeling, som indsatslederne hører under, har det intet med sikkerheden at gøre, at stabsoperatøren er tilknyttet en indsatsleder. Når denne operatør, der ved større skadesteder står for at tegne, hvor styrkerne og materiellet står, og styrer radiokommunikationen, alligevel er med på udrykning, kan han lige så godt køre bilen, understreger han.

Michael Møller fortæller, at indsatslederne tidligere havde en chauffør på under udrykning, men at denne forsvandt, da en række beredskaber den 1. januar 2016 fusionerede i Hovedstadens Beredskab. Ifølge den operative chef er det ikke gået ud over sikkerheden eller resulteret i større trafikuheld.

»Vi har fået buler, men det får vi altså både i bilerne med og uden stabsoperatør, så der er ikke nogen forskel,« fastslår han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.