Uenighed i V om nyt stadion

V-byrådsmedlem går imod partiledelsen i stadionsagen. Vi er nødt til at finde enighed, siger partiets politiske ordfører, der ikke har en holdning til sagen endnu.

Artiklens øverste billede
Jeg kan ikke forsvare at bruge millioner på et nyt stadion, siger Venstres Peter Sporleder i strid med partiets linje. Foto: Benjamin Nørskov.

Venstre ved du, hvor du har, lyder et gammelt V-slogan.

Indtil videre gælder det dog ikke i sagen om et nyt stadion i Aarhus.

For tirsdag meddelte V-rådmand Bünyamin Simsek og V-byrådsmedlem Hans Skou, at partiet går efter at flytte væddeløbsbanen, så der kan blive råd til et nyt fodboldstadion, men onsdag meddelte V-byrådsmedlem Peter Sporleder, at det bliver uden hans stemme.

Jeg har ikke taget stilling endnu.

Heidi Bank (V), politisk ordfører

»Mange har spurgt om min holdning til et nyt stadion, og mit svar er det samme, som det har været hidtil: Jeg kan ikke støtte, at vi fjerner travbanen for at bebygge arealerne for at få råd til et nyt og større stadion,« skrev Peter Sporleder på sin Facebookside.

Striden vedrører det såkaldte scenarie 4 i PWCs stadionanalyse, hvor Jydsk Væddeløbsbane flyttes til Vilhelmsborg, så der kan sælges byggegrunde på væddeløbsbaneområdet og derved skaffes penge nok til byggeri af et nyt fodboldstadion.

Den plan er Peter Sporleder lodret imod.

»I den her sag er det vigtigt for mig at markere mit synspunkt. Vi har lige siddet i budgetforhandlingerne og kæmpet hårdt for at få det hele til at hænge sammen, og så kan jeg ikke forsvare at bruge millioner på et nyt fodboldstadion. Jeg er i øvrigt heller ikke enig med mine partifæller i, at der er tale om en nulløsning, for det vil jo svare til, at jeg sælger mit hus og køber en båd, og så siger, at jeg har fået båden gratis,« siger Peter Sporleder.

Du går jo imod dit eget partis holdning?

»Ja, men det skal der også være plads til. Jeg håber da ikke, vi bliver uvenner af den grund,« siger Peter Sporleder.

Heidi Bank er politisk ordfører for Venstre, og hun vil finde en fælles retning:

»Vi må tage en drøftelse i gruppen, hvor vi studerer rapporten og finder en fælles holdning. Vi er nødt til at finde enighed i den her sag, så alle føler, at vi går i en fælles retning. Det plejer vi at kunne,« siger hun.

Men har I ikke haft en drøftelse i Venstre om nyt stadion og flytning af væddeløbsbanen, inden I melder en holdning ud?

»Jo, jeg tror, der har været et møde, men der var jeg desværre optaget af et andet møde i Grenaa,« siger hun.

Hvad er din egen holdning til sagen?

»Jeg har ikke taget stilling endnu. Rapporten er jo helt ny for os, der ikke har været med i arbejdet,« siger Heidi Bank.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.