Fortsæt til indhold
Aarhus

Danmarks største Elgiganten åbner i Aarhus på fredag

JP Aarhus

Fredag d. 16. november kl. 7 er Elgiganten klar til at løfte sløret for kædens hidtil største varehus på 5.000 m2. Det kommer til at ligge på Karl Krøyers Vej 25 i Skejby ved Aarhus, fremgår det af en pressemeddelelse.

»Når vi åbner Danmarks største Elgiganten i Skejby, så fortjener det også en åbningsfest helt i særklasse. Og det kommer vi til at give vores mange østjyske kunder,« udtaler adm. direktør Peder Stedal.

Interessen for at arbejde i det nye varehus har været overvældende stor, fortæller han..

»Vi har modtaget over tusinde ansøgninger til de nye stillinger i Elgiganten i Skejby, og det glæder jeg mig meget over. Vi ønsker ikke kun at være attraktive overfor kunderne, men også attraktive som arbejdsplads,« siger Peder Stedal i pressemeddelelsen.

I det nye varehus er der ansat tæt ved 70 medarbejdere.

Peder Stedal forventer masser af kunder og måske lidt kaotiske tilstande til åbningsfesten i Skejby. Men der vil være kaldt ekstra mandskab ind og sørget for lidt godt til ganen i løbet af dagen.