Publikum bedes råbe, græde og larme
Det bliver opera som i gamle dage, når Händels "Flavio" lørdag opføres i - næsten- helt original stil i Helsingør Teater.
Vi kender det sikkert alle. Kvinden på sædet bagved i koncertsalen knitrer med sin bolsjepose. Parret et par pladser til højre halvsnakker lidt for højlydt og længe, mens en fyr længere fremme ubevidst tramper i takt til musikken, så alle kan mærke det.
Nu om dage vækker den slags aktivitet ikke stor begejstring hos de omkringsiddende publikummer. Men i operaens tidligste historie var puslen og ligefrem larm, råb og tumult blandt publikum en betydelig del af showet. Man spiste og drak under forestillingen, og efter sigende blev det også til seksuelle udskejelser bag gardinerne i de loger, som kun folk med mange penge havde råd til at leje i operasalen.
Der er således sket en stor ændring i opførelsespraksis siden genrens opståen. Men lørdag er det i en vis udstrækning og forstand muligt at spole tiden tilbage, når Händels ”Flavio”, der kunne opleves første gang i 1723 i London, opføres i Helsingør Teater i Den Gamle By. Dog uden de værste udskejelser fra publikum, forstås.
Det sker i et samarbejde mellem den igangværende Aarhus Symfoniske Orgelfestival og Det Jyske Musikkonservatorium og med intentionen om at tilstræbe den oprindelige barokstil. I opførelsen lørdag genindføres derfor publikums deltagelse og medvirken til en vis grad, så stemningen og oplevelsen kommer tæt på den oprindelige opførelsespraksis.
Om publikum gør det, bliver spændende. Vi beder dem om at lade være med at være velopdragne. Så må vi jo se, hvor langt i den retning det kommer.
»Meget tidligt var operaen i Italien og England noget mere folkelig, end vi opfatter den i dag. Især på teatrene ude i byerne, hvor der var adgang for pøbelen, var der ret heftig medleven blandt publikum. Folk havde det frit, ligesom når vi går til rockkoncert i dag,« fortæller Jens Krogsgaard, der er forestillingens instruktør.
Råb og græd med
Lørdag vil publikum anno 2018 blive opfordret til at involvere sig, f.eks. ved at råbe og græde med.
»Om publikum gør det, bliver spændende. Vi beder dem om at lade være med at være velopdragne. Så må vi jo se, hvor langt i den retning det kommer,« funderer Jens Krogsgaard.
Også på det musikalske plan lægger holdet bag opførelsen sig så vidt muligt op ad den oprindelige stil. Både sangere og musikere skruer ned for vibratoet, og barokkens lyse sangideal bliver ifølge Jens Krogsgaard, der også er tenor, en udfordring for de sangere, der har en mere tung stemmetype som f.eks. bas og tenor. Også stykkets mange recitativer, det vil sige talesang, hvor ordene fremføres i et syngende tonefald, er en spændende opgave for sangerne.
»Det er en del af de studerendes pensum, og det er en svær genre at lære, for det er her, handlingen udspiller sig,« siger Jens Krogsgaard.
Fra kastrat til mezzo
Operaens hovedperson, kong Flavio, blev på Händels tid sunget af kastratsangere, som var datidens superstjerner. I morgen bliver han sunget af mezzosopraner.
Som en del af programmet i Aarhus Symfoniske Orgelfestival er der lagt orgelværker ind mellem de tre akter i Flavio. Det er helt i datidens ånd, da musikken mellem akterne fungerede som en pause.
»Vi får således lejlighed til at høre et par af Händels orgelværker i omtrent den setting, som de oprindelig er tænkt ind i, nemlig som mellemaktsmusik i ”noget større”,« som Thorkil Mølle, lektor i musikhistorie og teori ved Det Jyske Musikkonservatorium, forklarer i programhæftet for forestillingen.
Udover forestillingen får man dermed også oplevet orglet i en for et nutidigt publikum mere ukendt historisk rolle.
Med hensyn til indholdet i ”Flavio” kan man forvente en barokopera i helt klassisk stil, så at sige. Handlingen udspiller sig i Norditalien, og alle de brandbare emner som kærlighed, jalousi, mord, humor og svigt er i spil. Hovedpersonen, kong Flavio, som er lombardernes konge, er viklet ind i et kompliceret magt- og kærlighedsspil, men det ender dog med, at de rigtige får hinanden til slut.
De 20 sangere og 17 musikere er alle studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium, mens produktionsholdet bag opsætningen er professionelt. Udover Jens Krogsgaard er Søren K. Hansen som dirigent og Frode Stengaard som repetitør involveret i indstudering af sangerne.
Forestillingen opføres to gange lørdag den 10. november, kl. 15.00 og 19.30.