411 billeder, der taler for sig selv og for Aarhus

Med 411 billeder af Aarhus og omegn skal bogen "Aarhus by Aarhus" vise byen fra sin allerbedste side overfor borgere og byens gæster. Der er blevet taget godt imod den, allerede nu er der solgt 1.200 eksemplarer.

Artiklens øverste billede
Ingerslev Boulevard set fra Skt. Lukas Kirke. Foto: Søren L. Andersen

»Sådan en må vi også have.«

Det var den meget enkle tanke hos trykkeriejer Anders Grønborg fra LaserTryk i Aarhus, da han var på besøg i den polske by Stettin og som gave fik en bog om byen, som han ellers ikke var voldsomt imponeret af.

Han syntes simpelthen, at en by som Aarhus så rigeligt kunne bære en fotobog, som ikke bare kunne imponere byens egne borgere, men også dens gæster.

Olieterminalen på Aarhus Oliehavn. Foto: Ole Madsen

»Ved en tilfældighed fandt jeg ud af, at Chresten H. Ibsen fra Chib Forlag havde puslet med samme ide,« fortæller Anders Grønborg.

Aftentur i kajak på Aarhus Bugt. Foto: Casper Dam

»Vi blev enige om at slå pjalterne sammen, så vi skrev ud på de sociale medier, at vi gerne ville have en masse fotos af Aarhus, taget af aarhusianerne selv. De er jo de bedste ambassadører for byen. Vi fik 7.332 fotos fra 167 fotografer, hvilket var helt overvældende. Det var en åben opgave, så de var lige så forskellige som folk er forskellige.«

De blev enige om at dele bogen op i kapitler, og så i høj grad lade de 411 billeder, der blev valgt ud, tale for sig selv.

Dans i faldende blade. Foto: Line Kristina Rasmussen

Det er borgmester Jacob Bundsgaard (S), der har skrevet forordet, enig i. Han mener, at byens kvaliteter kan beskrives på utallige måder, men at han tror, at ord ikke helt rækker til at formidle følelsen af Aarhus.

»I stedet kan man dykke ned i denne fotobog og lade øjnene gøre arbejdet og blive overvældet af et visuelt portræt af Aarhus,« skriver han:

»Her mærker man byen, dens mennesker og stemninger.«

Klar til en tur i det kolde gys Foto: Diana Veje Williams

Bogen udkom denne sommer og har allerede solgt 1.200 eksemplarer til trods for, at den ikke bare koster 345 kr., men også vejer godt til, fordi den er trykt på lækkert og dermed tungt papir.

Det har fået Anders Grønborg til at overveje at lave en kopi af bogen i knap så tung en udgave, så folk, der får den, ikke får problemer med vægten i håndbagagen.

Kalø Slotsruin under Mælkevejen i silhuet af lys fra Aarhus Foto: Brian Dybdal Photography

Men først og fremmest vil han gerne have byens erhvervsliv med ind i kampen for at vise Aarhus fra sin allerbedste side.

»Firmaer kan få trykt deres egen udgave af bogen, så de fortæller om sig selv på de første otte sider, så de kan bruge den som gave, ligesom prisen selvfølgelig er en anden, hvis man køber en stor stak bøger, siger den håbefulde trykkeriejer.

Bogprojektet er et såkaldt nonprofit-projekt, men har været dyrt at sætte i værk, fordi alle billedtekster er på både dansk, engelsk og kinesisk.

Her er et lille udvalg af billederne fra bogen. Den kan købes på Aarhus Street Food ved rutebilstationen og på aarhusbyaarhus.dk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.