Rettens store udfordring: Flere sager for færre penge
Budgettet til Retten i Aarhus er skåret med 9 pct. siden 2010, og samtidig vælter det ind med flere sager, som betyder, at dommerne nu må lave sekretærarbejde.
Sagerne hober sig op i Retten i Aarhus, og mængden af uafsluttede sager er siden 2012 skudt i vejret. Forklaringen er relativt enkel. I takt med at rettens budget i årevis er blevet skåret og skåret, er antallet af nye sager steget.
Det fremgår af opgørelser, som JP Aarhus har fået fra Retten i Aarhus.
Hvor retten i 2010 havde et budget på 45,65 mio. kr., lå budgettet i 2017 på 41,6 mio. kr. Det svarer til en reduktion på 8,9 pct. I samme periode er det årlige antal straffesager og civile sager steget fra 11.133 til 13.348 – svarende til 19 pct.
»Det er et kæmpe fald i vores bevillinger. Vi har haft en stor stigning i sagstilgangen, og alligevel får vi væsentligt lavere bevillinger. Vi kan ikke påvirke vores arbejdsmængde, vi skal behandle det, der kommer ind,« siger retspræsident Bodil Ruberg.
Det er mærkeligt, at vi kører efter samme model som andre statsinstitutioner, når vi er den tredje statsmagt.Bodil Ruberg, præsident for Retten i Aarhus
Hun oplyser, at retten i dag har 15 kontorårsværk og fire jurister færre end i 2010, hvor retten havde modtaget en ekstrabevilling. Konsekvensen er bl. a., at de 12 dommere nu selv skal skrive dommene, som sekretærer tidligere i højere grad stod for at lave udkast til. Bodil Ruberg vurderer, at det giver en høj arbejdsbelastning for dommerne, når de både skal betjene det elektroniske udstyr i retten og skal skrive, mens de lytter til parterne i retssagen.
Et demokratisk problem
Desuden er besparelserne ifølge retspræsidenten medvirkende til, at der er sket en ophobning af sager – fra ca. 500 for et år siden til 1.000 i dag - uden en fastsat en retsdato.
Bodil Ruberg kalder det et demokratisk problem, at retten lige som øvrige offentlige instanser er underlagt et årligt sparekrav på 2 pct.
»Jeg synes, at det er mærkeligt, at vi kører efter samme model som ministeriernes institutioner, når vi er den tredje statsmagt.«
Det har ikke været muligt at få kontakt til nogen af de 12 dommere ved Retten i Aarhus. Men den Danske Dommerforenings landsformand, Mikael Sjöberg, mener, at nedskæringerne hos landets domstole har taget overhånd.
»Vi er fra dommerforeningens side bekymrede over, at de besparelser, domstolene har oplevet, nu går ud over vores støttefunktioner,« siger formanden og kalder det en dårlig udnyttelse af ressourcerne, når dommere skal bruge tid på at renskrive bånd og agere altmuligmænd i retten.