»Far, er du sikker på, at jeg ikke får mega dårlige ører af det her?«
Det er en fest af de hurtige, der holdes rundt om Mindeparken denne weekend. Classic Race Aarhus finder sted, og det går ikke stilfærdigt for sig.
Speederen i bund, godt fat i rattet og så bare derudaf.
De fik, hvad de kom efter, de mange tusinde mennesker, der lørdag tilbragte en dag i brændende sol og dunst af benzin rundt om Mindeparken og årets Classic Race Aarhus.
40.000 mennesker ventes i weekendens løb at se og ikke mindst høre på biler, der kører om kap rundt om Mindeparken ad en bane, som løbsledelsen og de aarhusianske politikere ikke tøver med at kalde for Nordeuropas smukkeste. Direktøren for Classic Race Aarhus, Mike Legarth, takkede da i sin åbningstale fredag aften også for, at motorsportsbegivenheden på den måde kunne låne en del af byen og lovede at passe godt på området.
Classic Race skal være en familiebegivenhed, sagde han, og racet handler da heller ikke bare om ræs, men også om velgørenhed og børns trafiksikkerhed. Så børn og barnlige voksne kunne købe sig til en hurtig tur rundt på banen i private biler af den dyre slags, ”Ræs med hjertet”, i konkurrencepauserne og nyde at storme op ad Oddervej uden at behøve at tænke på, om en af politiets fotovogne holdt på lur.
Motorcykler og biler af alskens slags var på banen og i pitstop: gamle, nye, hurtige, langsomme, adskilte og nysamlede. Fælles for dem var, at de var nypudsede, alle til hobe, og at de blev vist frem med stolthed. Man kunne se det i de mange telte, hvor både biler og mandskab holdt pause mellem løbene, og hvor mænd, med den ene hånd i lommen og en fadøl i den anden, diskuterede biler i detaljer, som hører kendere til.
Orden hersker
Den orden, der herskede i de midlertidige garager kunne godt imponere. Sirligt lå skruer og møtrikker på rad og række, og ventede på at blive spændt på en bil, der skulle ud at gøre sig til på banen. I et andet pitstop var en motorhjelm åbnet og to mænd stod med hovedet nede i motoren, mens en tredje sad på førersædet og forsøgte forgæves at få den startet. Andre mænd stod med hænderne i lommen og kiggede på, inden de gik hen til banen for at følge gamle Triumph’er og andre legendariske biler, seriøse racerbiler og hurtige motorcykler forsøge at køre så hurtigt som muligt uden at ramme hinanden. Det lykkedes ikke hver gang.
It’s a mans world, kunne man sige, og en og anden kønsforsker kunne nok få et studie ud af at nærstudere gæsterne til sådan et racerløb, hvor mændene kører bil, og kvinderne klæder sig ud. Hurtigt sagt, men det må gerne gå lidt stærkt til sådan et racerløb.
For der var også dem, der havde knap så travlt med at se på biler. For dem var det en festlig dag i festligt selskab, nogle klædt på til en særlig begivenhed, men flest til bare at sidde på græsset og nyde det gode vejr. Spanske vafler, ristede pølser, champagne, fadøl og vand, masser af vand blev indtaget under den bagende sol.
»Far, er du sikke på, at jeg ikke får mega dårlige ører af det her,« brølede en plaget dreng, tydeligt træt af biler. Længere henne lå en baby og sov trygt i sin barnevogn.
Så var der ham, der ville vide, om det var en drone, der svævede ind over Mindeparken og fik alle til at stoppe op og kigge op mod den blå himmel i stedet for ned mod den sorte asfalt.
Jagerfly
Det var det så ikke. Det var flyvevåbenets nye Challenger, som tog et par runder. Kort efter kom der endnu en hilsen fra Flyvevåbenet i form af to F-16-jagere, der vanen tro vippede med vingerne over Aarhus og denne folkefest for at vise, hvor de virkelige hestekræfter er sådan en dag.
De var hurtigt væk. Racerbilerne blev og er der stadig hele søndagen, hvor der er konkurrencer, heat, det meste af dagen. Søndag aften falder der atter ro over Mindeparken.