Svømmebassinets lyksaligheder på insektjagt i forårshaven

I det lønlige håb, at sommeren i år bliver væsentligt mere solrig og varm end sidste år, hjalp jeg forleden med at gøre svømmebassinet klart til ungerne. Det er jo hårdt manuelt arbejde, som bare skal overstås, og det tog da heller ikke mange minutter at skrue tingene sammen. Til gengæld var der næppe nogen, der havde forventet, at det efterfølgende ville tage en time at gå på insektjagt. I svømmebassinet. Men det gjorde det!

Årsagen til de mange tusinde smådyr i svømmebassinet handlede om et sammenfald af mange faktorer.

For det andet er vindstille vejr ideelt insektflyvevejr. Når det blæser, har små insekter svært ved at styre retningen, men når det er vindstille, bestemmer dyrene selv, hvor de flyver hen. De få vindstille dage er himmelrummet derfor ofte spækket med flyvende insekter i alle størrelser. For det tredje er insekter vekselvarme, og når solen skinner, og luften er varm, er der langt flere insekter på vingerne end på kølige dage.

Derfor var svømmebassinet spækket med dyr, der padlede rundt. Til at begynde med koncentrerede jeg mig om at redde de dyr, der fortjente redning. Det gjaldt bl.a. en håndfuld humlebidronninger, som havde fortjent en bedre skæbne efter en lang vinter i dvale. Der var hushumle samt lys og mørk jordhumle. Også et par jordbier havde forvildet sig ned i vandet og lod sig villigt redde op på land. En rødpelset jordbi fik et tørrende pust, hvorefter den blev sat på et blad, og en sorthvid jordbi, der var ved at redde sig selv, blev hjulpet helt på land. De mange forskellige snyltehvepse blev også indfanget, men her øvede jeg ikke decideret førstehjælp bagefter.

Et ordentlig læs springtæger, et par bredtæger, hundrede rovbiller og en god snes løbebiller var imidlertid ikke så heldige. Jeg havde tilfældigvis et glas med sprit i lommen (never leave home without it), og eftersom disse dyr skal undersøges under stereoluppen for at få vedhæftet et korrekt artsnavn, var der ingen vej udenom. Derfor sad vi i går aftes i laboratoriet og hyggede os med svømmebassinets dyr. Der var rovbiller som Philonthus decorus og Philonthus splendens, der var nellikegnaver, som er en snudebille, og bredtægen mørk tornben.

Og så var der løbebillerne. Fem arter af ovalløbere, som alle havde været på flyvetur. De er ikke lette at artsbestemme, men efter en god halv times tid havde vi identificeret almindelig ovalløber, dansk ovalløber, rødbenet ovalløber, grønlig ovalløber og dværgagtig ovalløber. Alle havde været på flyvetur for at finde et nyt sted at bo, og af en eller anden mærkelig grund valgte de at lande i ungernes svømmebassin. Nu er de i stedet på vej ind i Naturhistorisk Museums videnskabelige samlinger, og det er vel ikke så ringe en afslutning på dén historie?

Morten D.D. Hansen, naturvejleder og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum