Fortsæt til indhold
Aarhus

Smukfest skal genopfindes – igen og igen

Festivalmarkedet er under pres af bl.a. flere nye festivaler og dyrere musik. Forandringsvillighed og fleksibilitet bliver nogle af nøgleordene for de kommende års udvikling af Smukfest, fastslår festivalens nye ledelse.

Hvis forandring fryder, bliver det en fryd at deltage i Danmarks Smukkeste Festival de kommende år.

For der kommer ifølge Skanderborg Festivalklubs nye ledelse, ordførende direktør Søren Eskildsen og formand Poul Martin Bonde, til at ske meget nyt i festivalens tilpasning til nye udfordringer på et mere konkurrencepræget marked og i anvendelsen af Dyrehaven.