Nyt fitnessområde er sidegevinst i højhusplan
Dybt underligt, siger protestgruppe. Nej, det er helt normalt, siger S-ordfører om en praksis, hvor bygherren opfordres til at give noget til naboerne, når han søger byggetilladelse.
»Det er virkelig goddag mand, økseskaft.«
Foreningen Bevar den grønne kile vil onsdag protestere foran rådhuset mod planen om at bygge et 15-etagers højhus ved Systematic på Søren Frichs Vej. Og udover selve planen er foreningens formand, Tommy Jervidal, også forundret over fremgangsmåden i processen, hvor beboerne bliver tilbudt et plaster på såret…