Formand: Godt, hvis kommune nu vil lytte

Midtbyens Fællesråd i Aarhus ser frem til, at kommunen vil inddrage borgerne mere og tidligere i forbindelse med vedtagelse af lokalplaner.

Artiklens øverste billede
Nogle af de gamle officers-villaer omkring Kaserneboulevarden er blevet revet ned. Bebeboere kæmper for at blive en del af Øgade-kvarteret, fordi det vil give mulighed for at bevare kulturmiljøet i området. Foto: Benjamin Nørskov

Midtbyens Fællesråd håber at kunne få mere indflydelse på fremtidige lokalplaner, efter at både stadsarkitekt Stephen Willacy og rådmand Bünyamin Simsek (V), Teknik og Miljø, i JP Aarhus har signaleret, at de ønsker tidligere borgerinddragelse.

»Vi er da glade for de nye signaler fra stadsarkitekten og den nye rådmand og håber, det er udtryk for nytænkning, for tidligere er der efter vores mening ikke blevet lyttet,« mener formand Thomas Kruse, Midtbyens Fællesråd.

JP Aarhus offentliggjorde forleden en meningsmåling fra analyseinstituttet Wilke, som viste, at flertallet af aarhusianerne er imod kommunens strategi om at bygge højere og tættere i Aarhus. De foretrækker, at byen udvikler sig uden for midtbyen.

I den forbindelse erklærede både rådmand og stadsarkitekt sig villig til at inddrage borgerne i en tidligere fase ved behandling af lokalplaner. Det glæder Thomas Kruse.

Byggeri kan godt både forskønne og forbedre, men der er heller ikke nogen designmanual for, hvordan man skal bygge. Man bygger jo huse f.eks. i Munkegade, som er helt artsfremmede for den karakter, der er i kvarteret.

Thomas Kruse Formand for Midtbyens Fællesråd

»Borgerinddragelse er efter vores mening ikke noget, som kommunen kan være særlig stolt af. Fremgangsmåden ved de borgermøder eller informationsmøder, vi har deltaget i, har været, at man virkede lyttende og efterfølgende sagde tak. Og så kunne man vinge borgerinddragelsen af og ellers køre videre. Det har ikke ændret en tøddel ved nogle af de projekter – f.eks. som i højhussagen ved Søren Frichs Vej,« siger Thomas Kruse.

Plan afstikker kursen

Aarhus Byråd vedtog i december Kommuneplan 2017, der udstikker kursen for den langsigtede byudvikling. I planen er der især lagt vægt på en strategi om at fortætte og fremme de nye byer Lisbjerg og Nye. Af indstillingen fremgår det, at »den tætte by vil bevæge sig fra midtbyen ud i områderne inden for Ringvejen og længere ud – primært i en række prioriterede vækstakser langs letbanens kommende etaper«.

Midtbyens Fællesråd blev ifølge formanden også inviteret til at give sit besyv med.

»Vi lavede en lokalsamfundsbeskrivelse, som indeholdt vores visioner og problemer, som vi ser dem. Vi ønskede en konstruktiv dialog, men den tidligere rådmand Kristian Würtz (S) og andre, som stemte for planen, mente, at det, de havde lavet, var så fremragende, at de intet brugte af det, vi kom med,« mener Thomas Kruse.

Midtbyens Fællesråd har som mål at bevare kvaliteterne i midtbyen, men især Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørre Stenbro. Ifølge formanden er bymiljøer nemlig konstant truede.

»Ved ungdomskulturhuset i den gamle folkeregisterbygning i Knudrisgade vil man rive nogle værkstedsbygninger og gamle industrianlæg, som bevaringsudvalget har erklæret bevaringsværdige, ned for at bygge en boligblok,« fortæller han.

»Jeg bor selv i Øgaderne – et område fra industrialismens tid med arbejderboliger. Men indeni er der lommer af fine patriciervillaer, som også er truet – f.eks. officersvillaerne i Langelandsgade og Kaserneboulevarden. De er begyndt at rive villaer ned for så at bygge huse i fire etager, fordi det står der i kommuneplanen, at man må.«

Midtbyens Fællesråd er ifølge formanden ikke imod udvikling, men et byggeri skal forbedre kvaliteten i et området og ikke forringe det.

»Man skal ikke bygge, så man generer naboerne med skygge eller flere biler i gaden, uden at man samtidig løser de problemer, det skaber. Der må være nogle sammenhænge i det, man gør,« mener han.

»Byggeri kan godt både forskønne og forbedre, men der er heller ikke nogen designmanual for, hvordan man skal bygge. Man bygger jo huse f.eks. i Munkegade, som er helt artsfremmede for den karakter, der er i kvarteret.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.