Fortsæt til indhold
Aarhus

Her er den nye kommunalbestyrelse i Norddjurs

Der er syv nye navne blandt de 27 valgte til kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune. Og deriblandt tre medlemmer i 25-30 års alderen.

Så er det ganske vist - Norddjurs Kommune har offentliggjort listen over de 27 nye medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Socialdemokratiet: Jan Petersen, Else Søjmark, Allan Gjersbøl, Lars Møller, Lars Pedersen, Tom Bytoft, Bente Hedegaard, Fritz Birk Sørensen, Niels Basballe, Hans Fisker Jensen og Karoline Bergkvist Søgaard.

Venstre: Kasper Bjerregaard, Niels Ole Birk, Rikke Albæk Jørgensen, Kristina Hviid, Lars Østergaard og Lars Sørensen.

Dansk Folkeparti: Steen Jensen, Pia Bjerregaard og Diana Skøtt Larsen.

Konservative: Benny Hammer og Mads Jensen.

SF: Mads Nikolaisen og Alexander Myrhøj.

Liberal Alliance: Jens Meilvang og Michael Vejlstrup.

Enhedslisten: Ulf Harbo.

Det nye "hold" tæller syv nye medlemmer, og deriblandt finder man tre kandidater i 25-30 års alderen, som er Alexander Myrhøj (SF) 26 år, Mads Jensen (K), 30 år, og Kristina Hviid (V) på 29 år.

Målt på personlige stemmer topper borgmester Jan Petersen:

Jan Petersen (S): 2.857 stemmer.

Kasper Bjerregaard (V): 1.045 stemmer.

Jens Meilvang (LA): 1.028 stemmer.

Benny Hammer (K): 1.000 stemmer.

Ulf Harbo (EL): 607 stemmer.

Borgmesteren og Socialdemokratiet er onsdag eftermiddag i gang med at forhandle en konstitueringsaftale med de øvrige partier.