Guvernør: Det var min kones skyld

Taktikken slog fejl, da en tidl. guvernør forsøgte at tørre anklager af på sin kone. Parret blev dømt skyldigt i korruption.

Artiklens øverste billede
Tidl. guvernør Bob McDonnell efter dommen. Foto Steve Helber/AP

WASHINGTON

Bob McDonnell brød sammen i gråd og lagde sin skæbne i Guds hænder, da nævningene torsdag kendte ham skyldig i 11 tilfælde af korruption som guvernør for staten Virginia.

Skyldig i ni anklager græd hans kone Maureen også, men hun forblev lige så tavs som igennem en fem uger lang sæbeopera i en føderal domstol i Richmond, hvor hun blev trukket gennem sølet af sin mand.

Sagen har rystet Virginia. Lige siden to af den amerikanske nations grundlæggere, Patrick Henry og Thomas Jefferson, beklædte guvernørposten i Richmond, har Virginia følt sig hævet over de beskidte politiske metoder i andre stater.

McDonnell er den første guvernør i staten, der er blevet anklaget og dømt for en forbrydelse. Sammen med sin kone risikerer han en lang fængselsdom, når straffen udmåles 6. januar.

Den tidl. guvernør kunne have undgået sagen. I december tilbød anklagemyndigheden ham en aftale, hvis han tilstod at have løjet om et lånedokument. Det ville stoppe anklagerne om korruption og holde hans kone ude af sagen. Men den daværende republikanske stjernepolitiker, der i 2012 blev nævnt som en mulig vicepræsidentkandidat for Mitt Romney, sagde nej tak og valgte at spille højt spil.

Gaver fra vitaminproducent

Det blev en katastrofe. Sagen udviklede sig til et pinefuldt familiedrama, da den 60-årige politiker med ryggen mod muren anklagede sin kone igennem 38 år for at være skyld i hele miseren.

Det var hende, forklarede han, der dyrkede kontakten til Jonnie Williams, en forretningsmand i Richmond, der blev rig på at sælge vitaminer presset ud af tobaksblade. Til gengæld for McDonnells udstrakte indflydelse til at hjælpe med at promovere hans produkter forærede han parret dyre gaver og luksusferier for små 300.000 kr. samt lån på 690.000 kr. på mere end venskabelige vilkår.

Fra begyndelsen af sagen lod Bob McDonnells forsvarer forstå, at parrets ægteskab var kørt af sporet. Med andre ord, når ægtefællerne ikke var på talefod, kunne de heller ikke planlægge en sammensværgelse sammen.

En stribe vidner blev indkaldt for at begå karaktermord på moderen til guvernørens fem børn. De berettede i detaljer om den tidligere førstedames raseriudbrud og diktatoriske tilbøjeligheder med en antydning af, at hun nok er psykisk syg.

Selv fortalte McDonnell nævningene, at hans kone var usikker og anspændt, og at hun ikke var lige så glad som ham for guvernørens valgsejre.

Gennem alt det forblev den 60-årige Maureen McDonnell tavs. Hun blev bl.a. dømt for at have ladet forretningsmanden betale for en datters bryllup.

Begge de dømte agter at appellere dommen. Juridiske eksperter er enige om, at selvom parret risikerer op til 20 års fængsel for hvert anklagepunkt, vil en fængselsstraf blive væsentligt kortere.

Parret, der nu lever adskilt og forlod domstolen hver for sig, vil være på fri fod, indtil sagen er endeligt afsluttet.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.