Nasa: Jorden var tæt på at blive ramt af kæmpe solstorm

En solstorm kunne i 2012 have skabt enorme skader, men den undgik lige nøjagtig Jorden.

Artiklens øverste billede
Solstorme har deres afsæt i en eksplosion på Solens overflade, som sender ekstrem stråling mod Jorden ved lysets hastighed.

Tilbage i 2012 udbrød der en kraftig solstorm, som lige netop gik forbi Jorden, men havde potentiale til at "banke civilisationen tilbage til det 18. århundrede", oplyser den amerikanske rumfartsorganisation Nasa.

Det ekstreme rumvejr nærmede sig Jorden 23. juli 2012 og var det mest kraftfulde i 150 år.

Men det var de færreste jordboere, der havde nogen anelse om, at solstormen var i nærheden.

- Hvis udbruddet var sket bare en uge tidligere, ville Jorden have været i skudlinjen, fortæller Daniel Baker, der er professor i rumfysik ved University of Colorado.

Dobbelt så voldsom

Solstormen nåede dog på sin færd et rumfartøj, der observerer Solen og ifølge Nasa nærmest er perfekt til at indsamle oplysninger om sådan en begivenhed.

Forskere har kunnet bruge oplysningerne til at fastslå, at solstormen kan sammenlignes med den hidtil største storm fra rummet, der fandt sted i 1859 og er kendt som "Carrington-begivenheden".

Stormen ville desuden have været dobbelt så voldsom som en i 1989, som blandt andet efterlod den canadiske storprovins Quebec uden strøm.

- Efter vores seneste forskning er jeg mere overbevist end nogensinde om, at Jorden og dens beboere var ekstremt heldige med, at 2012-udbruddet skete, da det gjorde, lyder det fra Daniel Baker.

Solstorme kan medføre strømnedbrud og lukke ned for alt fra radiokommunikation og gps-signaler til vandforsyning.

Enorme omkostninger

De økonomiske konsekvenser ved en storm som den i 1859 vil i dag være enorme - ifølge amerikanske forskere kan regningen blive større end to billioner dollar, og skaderne vil måske tage årevis at reparere.

Solstorme har deres afsæt i en eksplosion på Solens overflade, som sender ekstrem stråling mod Jorden ved lysets hastighed.

Nogle timer senere vil energipartikler følge efter, og disse elektroner og protoner kan skade satellitters elektroniske indmad.

Derefter kommer en såkaldt koronal masseudkastning - en slags kæmpesky med magnetisk plasma, som potentielt kan forstyrre Jordens magnetfelt og gøre stor skade på elektriske kredsløb.

/ritzau/AFP

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.