Nyt sviende nederlag til Det Hvide Hus og Obamacare

Los Angeles

The Affordable Care Act, i daglig tale Obamacare, blev underskrevet i 2010, og er så småt begyndt at virke efter hensigten.

Antallet af uforsikrede amerikanere er faldet fra 15,6 pct. til 13,4 pct. på et enkelt kvartal, og det er det laveste niveau siden Gallup/Healthways begyndte at registrere den procentdel siden 2008.

Meningsmålinger viser, at selv store dele af det republikanske vælgerkorps tilsyneladende er ganske godt tilfreds med den nye ordning.

Sviende nederlag

Sundhedsreformen, som garanterer alle amerikanere sygesikring og skal bringe udgifterne til sundhed i det amerikanske samfund under kontrol, trues dog af diverse retssager, som endnu ikke af afsluttet.

Som tidligere beskrevet i Jyllands-Posten var det aldrig den for nylig afgjorte Hobby Lobby-sag, der udgjorde en trussel mod reformen, men i stedet den såkaldte Halbig-sag, der for alvor kan gøre livet surt for Obamas prestigeprojekt.

Og netop i sidstnævnte sag, som i øjeblikket bevæger sig gennem det amerikanske retssystem, er der netop fældet en dom, der sikkert giver Obama og Det Hvide Hus hovedbrud.

Med stemmerne 2-1 gav dommerne i appeldomstolen under D.C. Circuit Court i Washington tirsdag medhold til en gruppe virksomhedsindehavere, som mener, at en omstridt forordning uretfærdigt tvinger dem til at betale bøder og skære ned på antallet af ansatte.

Læs hele afgørelsen her (eksternt link)

34 stater nægtede at parere ordre

Forfatterne bag loven forestillede sig et sundhedssystem, hvor private forsikringstagere skulle sikres gennem et større udbud af ordninger og ved opfyldelse af en række minimumskrav til disse gennem såkaldte online-"forsikringsbørser", som skulle etableres i hver enkelt stat.

Derudover skulle der – alt efter indkomst – ydes skattefradrag eller offentlige tilskud til forsikringspræmien.

Efter lovens vedtagelse nægtede 34 stater imidlertid at være med til at etablere de forskellige udvekslingsordninger og forsikringsbørser og overlod opgaven til den føderale regering.

Omstridt bekendtgørelse

Obama-regeringen sørgede i stedet meget behændigt for at indføre en ordning - via det amerikanske skattevæsen IRS - som skulle sikre skattefradrag og tilskud ved køb af forsikringer i stater, der ikke ønskede at udbetale skatterabatten.

Kritikere mener imidlertid, at Obama-regeringen klart overskred sine beføjelserne med denne manøvre, og det er det, som D.C. Circuit Court i Washington nu reelt har taget stilling til.

Hvor Hobby Lobby-sagen kun fritager visse selskaber fra en del af reformens regler, så kan Halbig-sagen ifølge juraeksperter føre til en lovlig masseudvandring fra ordningen, og ligesom alle forsikringsordninger, så virker den slags kun, hvis et tilstrækkeligt stort antal betaler til ordningen.

Modstridende afgørelser

Jonathan Turley, en respekteret retskommentator og juraprofessor ved George Washington University Law School, erklærer sig ”helt enig” i afgørelsen, og han siger, at konsekvenserne for levedygtigheden af Obamacare, sådan som ordningen var tiltænkt, ”er enorme”.

Sagen er dog langt fra overstået.

Dels har Obama-regeringen allerede appelleret afgørelsen til en højere retsinstans. Dels fik regeringen tirsdag medhold i en tilsvarende sag, som blev behandlet af United States Court of Appeals for the Fourth Circuit.

Med de modstridende afgørelser stiger sandsynligheden for, at det hele skal afgøres af de ni dommere i U.S. Supreme Court, den amerikanske føderale højesteret, som behandler ankesager og sager af principiel karakter og er sidste anke- og fortolkningsinstans vedrørende den amerikanske forfatning.

Usikker fremtid

Sundhedsreformens krav om, at alle amerikanere skal have en forsikring blev i 2012 prøvet ved Højesteret og fundet i overensstemmelse med Forfatningen.

Men fire andre sager og søgsmål – herunder Halbig-sagen - er som sagt endnu ikke blevet afgjort, og Supreme Court har tidligere vist, at den ikke er bange for at udfordre loven.

For få uger siden afgjorde domstolen eksempelvis, at familieejede firmaer alligevel ikke skal betale for deres ansattes prævention og fortrydelsespiller – hvis det strider imod deres religiøse overbevisning – selvom det ellers var dækket gennem reformen.