FBI's ansigtsteknologi vækker bekymring
Uskyldige risikerer at blive hængt ud og havne i politiets biometriske database, advarer kritikere.
Los Angeles
I løbet af 2015 er det amerikanske forbundspoliti (FBI) efter alt at dømme klar med en avanceret ansigtsgenkendelsesdatabase, som kan gemme på 52 mio. billeder.
Projektet hedder Next Generation Identification (NGI), og planen er, at alle eksisterende billeder i FBI’s fotoarkiv skal kunne sammenholdes med billeder fra videoovervågning af mistænkelige personer i det offentlige rum i ét samlet avanceret biometrisk overvågningssystem.
Over tid skal systemet ligefrem erstatte de vigtigste funktioner fra det nuværende mere simple Integrated Automated Fingerprint Identification System (IAFIS), som er den amerikanske nationale database over fingeraftryk og strafferegistre.
Stigende bekymring
Flere interesseorganisationer er imidlertid begyndt at rejse kritik og giver udtryk for bekymring over projektet.
En af dem er Electronic Frontier Foundation (EFF), som gennem de amerikanske Freedom of Information-bestemmelser fået aktindsigt i projektiet.
De udleverede dokumenter afslører ifølge EFF, at FBI allerede i løbet af 2013 indsamlede og lagrede 16 mio. billeder til ansigtsgenkendelsesprogrammet, og at man forventer at have indsamlet 52 mio. i 2015.
Faldgrubber
FBI oplyser, at man ved at opdatere fingeraftryksdatabasen med andre biometriske data kan belaste terroristerne og lægge en dæmper på mange kriminelle aktiviteter.
Teknologien kan nemlig bruges til at skabe en 3D-model af mistænkelige personers ansigter, som med stor træfsikkerhed kan genkendes og identificeres på videomateriale.
EFF frygter dog, at også uskyldige kan havne i databasen - eksempelvis hvis de taler med en mistænkt person.
Adskilte arkiver
EFF peger endvidere på, at man i det nuværende fingeraftrykssystem har adskilt aftryk fra kriminelle fra ikke-kriminelle, som registreres i to separate databaser.
Fremover vil ansøgere til et job, som kræver foto til et baggrundstjek, dog blive lagret i det nye FBI-system, lyder advarslen.
”Det betyder, at selv om man aldrig er blevet arresteret for en forbrydelse, så kan ens ansigt fremover blive søgbart i databasen, hvis arbejdsgiveren kræver denne form for baggrundstjek. Man bliver ufrivilligt impliceret som kriminel mistænkt bare i kraft af at have sit billede i en database med kriminelle,” siger EFF i en pressemeddelelse.
Risiko for fejl og falske beskyldninger
Dokumenterne fra aktindsigten afslører ifølge EFF, at FBI inden 2015 vil have indsamlet 4,3 mio. fotos til databasen i sager, der ikke vedrører kriminalitet.
Interessegruppen peger i den forbindelse på forskning, der påviser, at risikoen for såkaldte falske identifikationer stiger, når databasen, som man analyserer ud fra, vokser sig større.
Der er investeret over seks mia. kroner i opdateringen af fingeraftryksdatabasen, så den fremover også kan indeholder biometriske oplysninger om ansigtstræk, irisskanninger og håndfladetryk.
I 2012 bekendtgjorde en særlig kongreskomite, som er ansvarlig for NGI-projektet, at man nøje vil overvåge FBI’s brug af programmet og databasen.
Det blev blandt andet fastslået, at det lige nu kun er billeder af kendte kriminelle, som indgår i projektet.