Alaska-fraktion vil tilhøre Rusland

Folkeafstemningen på Krim har tilsyneladende inspireret andre til at ville tilslutte sig Rusland.

Los Angeles

I skrivende stund har over 37.000 personer skrevet under på underskriftindsamlingen ”Alaska tilbage til Rusland” på Det Hvide Hus’ hjemmeside.

Dermed er gruppen bag underskriftindsamlingen godt på vej til at forpligte regeringen til at tage stilling til ønsket, fremgår det af hjemmesiden.

Med 100.000 underskrifter forpligtes regeringen nemlig ifølge egne retningslinjer til at reagere og kommentere ønsket.

Oplagt provokation

Noget kunne dog tyde på, at det ikke kun er utilfredse Alaska-indbyggere i den republikanske højborg, som støtter kravet om løsrivelse og optagelse i den russiske føderation.

Underskriftindsamlingen er nemlig åben for andre og ligner en spøjs provokation i den aktuelle konflikt mellem Vesten og Rusland.

I 2012, hvor det ifølge reglerne blot krævede 25.000 underskrifter, lykkedes det eksempelvis en interessegruppe at få svar på en opfordring til regeringen om at udbygge forsvaret ved at bygge en 'Dødsstjerne', ligesom den som Star Wars-skurken Darth Vader hærger fra i de populære film.

I et veloplagt svar til borgerne oplyste Det Hvide Hus blandt andet, at regeringen ikke gik ind for at sprænge planeter i luften.

Barren hævet

For nylig skrev over 236.000 amerikanere under på en underskriftindsamling, der vil have den spirituspåvirkede bilist og canadiske popstjerne Justin Bieber deporteret fra USA.

”Han truer ikke blot vores folks sikkerhed, men han har også en dårlig indflydelse på vores nations ungdom. Vi vil gerne fjerne Justin Bieber fra vores samfund,” hed det blandt andet i protestskrivelsen.

Det Hvide Hus har løbende hævet antallet af påkrævede underskrifter, siden indførelsen i 2011.

Russisk indflydelse

Det hører med til historien, at Rusland rent faktisk tidligere har haft betydelig indflydelse over Alaska, som i kraft af sin geografiske placering har stor militærstrategisk betydning.

Indflydelsen blev dog opgivet i forbindelse med en anden konflikt om Krim-halvøen.

Russiske pelshandlere oprettede i 1784 en bosættelse på Kodiak Island, og fra 1799 var Alaska underlagt et russisk handelsmonopol under det kejserligt privilegerede Russisk-amerikanske Pelskompagni.

Solgt for 7,2 mio. dollars

Den russiske bosættelse omfattede nogle få hundrede indbyggere.

Efter økonomiske problemer efter Krimkrigen fra 1853 til 1856 ytrede Rusland i 1859 ønske om at afhænde området.

USA erhvervede derfor i 1867 hele Alaska for 7,2 mio. dollars. Og der er nok ikke udsigt til, at området kommer tilbage på russiske hænder.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.