Medie: NSA benytter James Bond-udstyr

Efterretningstjeneste infiltrerer blandt andet computere, før de havner hos mistænkte.

Artiklens øverste billede
En særlig enhed under NSA med navnet Tailored Access Operations (TAO) beskrives som et elitehold af computerhackere, der er specialiseret i at stjæle data fra de mest genstridige og vanskelige mål.

Los Angeles

Den seneste tids afsløringer af USA’s aflytning og overvågning af både politikere, stater og borgere fortsætter med at trække overskrifter.

Alverdens medier med The Guardian i spidsen har på grundlag af oplysninger fra it-eksperten Edward Snowdens spionarkiv bragt adskillige historier om amerikansk overvågning og aflytning af både statslederes og borgeres telefontrafik.

Men efterretningstjenesten NSA nøjes tilsyneladende ikke med indhente omfattende telefondata.

Særlige gadgets

Nye oplysninger indikerer, at NSA også bruger særligt avanceret spionudstyr og high-tech gadgets til at overvåge borgere i særlige tilfælde, hvor den sædvanlige dataindsamling ikke slår til.

Det skriver det politiske ugemagasin Der Spiegel, som angiveligt har fået adgang til en hemmelig rapport og en række interne NSA-dokumenter.

Der Spiegel er et af Tysklands mest indflydelsesrige medier i kraft af sin opsøgende og afdækkende journalistik og har stået for adskillige afsløringer med politiske skandaler til følge.

89 lande

Magasinets afsløring vedrører en særlig enhed under NSA med navnet Tailored Access Operations (TAO), der beskrives som et elitehold af computerhackere, som er specialiseret i at stjæle data fra de mest genstridige og vanskelige mål.

Ifølge de interne dokumenter er det TAO’s mål at ”opsnappe det, der normalt ikke kan opsnappes”.

En efterretningskilde citeres i dokumenterne for at sige, at TAO har stået bag indsamlingen af ”nogle af de mest betydningsfulde efterretninger, som vores land nogensinde har set.”

”I midten af sidste årti lykkedes det den særlige enhed at få adgang til 258 mål i 89 lande – næsten overalt i verden,” hedder det i rapporten, som også beskriver, at man i 2010 ”gennemførte 2010 aktioner i hele verden.”

Radiosendere og særlige it-kabler

Ifølge Der Spiegel kan TAO’s redskaber bedst beskrives som noget fra filmens verden og især de højteknologiske gadgets, som roman- og filmfiguren James Bond benytter sig af.

Kataloget af højteknologiske gadgets omfatter blandt andet en række særlige it-kabler, som er specielt modificeret til at registrere, hvad der bliver skrevet på en computer.

TAO arbejder også med særlige USB-nøgler, en lille aflang flash lagerenhed, som i dette tilfælde er udstyret med en særlig radiosender, der kan sende data ud i æteren. Man har også oprettet en række basestationer, der er beregnet til at opsamle mobiltelefonsignaler.

Svagheder i it-produkter

Ifølge Der Spiegel udnytter hackerenheden også svagheder i internettets arkitektur til at sende skadelig software til specifikke computere.

Man udnytter ligeledes svagheder i hardware og software-produkter fra nogle af verdens førende it-selskaber herunder Cisco Systems, Inc. og Huawei Technologies Ltd. som genvej til den avancerede form for overvågning, lyder meldingen.

Det tyske magasin skriver, at spionenheden har udarbejdet en lang liste, som agenturet kan bruge som udgangspunkt til at ”kompromittere teknologi og produkter af amerikanske virksomheder.”

Listen over it-firmaer med sårbare produkter omfatter flere fremtrædende aktører.

Computere konfiskeres

Hvis mistænkte personer bestiller en ny computer eller andet elektronisk udstyr, har TAO også mulighed for at forsinke ordren med henblik på at installere aflytningsudstyr i de pågældende enheder.

Det sker i forståelse med CIA-agenter, som sørger for at opsnappe hardware-produkterne under forsendelsen og sende dem til et særligt it-værksted.

Her fyldes de konfiskerede varer i flere tilfælde med diskret spionsoftware, inden de sendes videre til køberen.

Juridisk tvist

For nylig erklærede en føderal amerikansk distriktsdomstol i Washington D.C., at NSA’s omstridte telefonovervågning af amerikanske borgere sandsynligvis er forfatningsstridig.

I en anden sag kom en amerikansk distriktsdomstol i New York frem til, at NSA's omfattende indsamling af telefondata i USA er lovlig.

De to modsatrettede afgørelser kan betyde, at sagen ender i højesteret, der så skal fælde dom over, om programmet er forfatningsstridigt.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.