Massivt isslag lammer dele af USA

Julen er for alvor hvid i USA, hvor barsk vintervejr har dræbt mindst 14.

Artiklens øverste billede
Vintervejr i en park i staten Maine i søndags.

Dele af det nordøstlige USA og det østlige Canada er så hårdt ramt af sne og is, at mange mennesker er omkommet de seneste dage, ligesom julen bliver udfordrende for flere hundredtusinde borgere.

Alt fra vejrrelaterede trafikulykker til kvælninger efter brug af benzindrevne generatorer har kostet 14 menneskeliv alene i USA, hvor stater som Maine og Michigan er meget hårdt ramt af vintervejret.

Et massivt isslag har flere steder dækket alt i et tykt lag is og ført til langvarige strømafbrydelser hos hundredtusinder af borgere. Mange familier må enten holde jul i kulden uden strøm eller fortrække til andre egne, hvor familie og venner kan tage imod. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Uden strøm til fredag

I staten Maine i det nordøstlige USA var over 100.000 elkunder uden strøm tirsdag 24. december, og mens de fleste steder forventes at få strømmen igen torsdag, er der steder, der må vente til fredag eller længere.

Flere centimeter tyk is dækker alt fra elledninger til træer og gader flere steder i USA og Canada.

I staten Michigan var omkring 152.000 elkunder uden strøm tirsdag, mens 90.000 af de oprindeligt 300.000 uden strøm i den canadiske by Toronto onsdag fortsat mangler elektricitet.

Det betyder med andre ord, at mange familier i disse timer fejrer jul i USA og Canada uden strøm og varme. Der arbejdes dog på højtryk på at få strømmen tilbage, og i Michigan vil reparationshold fra 11 stater samt fra hovedstaden Washington, D.C. ankomme for at udbedre skaderne på elnettet.

Adskillige dræbt

Temperaturerne i de berørte områder af USA og Canada ligger mellem minus ti og minus 15 grader, og vejrudsigterne tyder ikke på varmere vejr lige foreløbigt.

Det voldsomme vintervejr skal som nævnt have kostet 14 mennesker livet i USA, mens BBC skriver, at fem er omkommet i Canada. I USA er to omkommet i en trafikulykke, mens fem er døde som følge af oversvømmelser i Kentucky.

Elledninger, træer, huse og biler er mange steder dækker af islag op til tre cm tykkelse og har blandt andet skabt forsinkelser for den kollektive trafik som intercity-tog mellem de store byer Toronto og New York.

I Toronto kalder borgmesteren vinterstormen for en af de voldsomste, der nogensinde har ramt byen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.