Snowden vil have asyl i Brasilien
I bytte vil han hjælpe med at komme til bunds i sagen om NSA's overvågning af landet.
Den stærkt omdiskuterede it-ekspert og whistleblower Edward Snowden vil have permanent asyl i Brasilien. Det skriver han i et åbent brev "til det brasilianske folk" i den brasilianske avis Folha de S. Paulo.
Til gengæld kan han tilbyde assistance til den brasilianske undersøgelse af NSA's overvågning af det brasilianske folk, fortæller han i brevet.
"Mange brasilianske senatorer har bedt mig hjælpe med deres undersøgelser om formodede forbrydelser mod brasilianske borgere.
Jeg har udtrykt min villighed til at assistere, hvor det er passende og lovligt, men uheldigvis har den amerikanske regering arbejdet hårdt på at begrænse min evne til at gøre noget," skriver han i brevet.
Statsløs
Den 30-årige Edward Snowden holder i øjeblikket til i Rusland, hvor han har fået midlertidigt asyl frem til sommer. Nu er den kontroversielle whistleblower dog på udkig efter et sted at slå sig ned på permanent basis. Det er her, Brasilien kommer ind i billedet.
I sit offentlige brev Snowden appellerer han til den brasilianske præsident Dilma Rousseff, der selv er blevet overvåget NSA's overvågningsprogram.
Rousseff har været en af de tydeligste kritikere NSA. I september slog hun et hårdt slag mod den amerikanske spionage til en generalforsamling i FN, hvor Barack Obama også var til stede og skulle på som den næste taler efter Rousseff.
Måneden efter aflyste hun et besøg i Washington, og det har bidraget som tændvæske til det i forvejen brændende bål i forholdet mellem Brasilien og USA.
Bruger Brasilien som eksempel
Snowden bruger i sit brev Brasiliens befolkning som et skræmmeeksempel på, hvordan USA overvåger almindelige mennesker.
"Hvis en person i Florianópolis besøger en hjemmeside, holder NSA øje med, hvornår besøget fandt sted, og hvad personen lavede på hjemmesiden. Hvis en mor i Porto Alegre ringer for at sige held og lykke med eksamen til sin søn, kan NSA gemme dataen i fem år eller længere tid," skriver han.
I brevet understreger han vigtigheden af, at han får permanent asyl, så han ikke længere kan holdes tilbage af den amerikanske regering.
Ingen amnesti
Mandag erklærede en føderal amerikansk distriktsdomstol i Washington D.C., at den omstridte spiontjeneste NSA’s omstridte telefonovervågning sandsynligvis er forfatningsstridig.
Tillægsparagraffen beskytter befolkningen mod urimelige ransagninger og beslaglæggelser og værner om retten til eget hjem, dokumenter og ejendele.
Afgørelsen er stort nederlag for Obama-regeringen og det første alvorlige juridiske tilbageslag mod NSA’s kritiserede overvågningsprogrammer. Flere embedsmænd i den NSA har derfor leget med tanken om at tilbyde amnesti til den 30-årige whistleblower.
Det Hvide Hus har dog valgt at afvise alle spekulationer om amnesti til Snowden.
"Hr. Snowden er anklaget for at lække fortrolige oplysninger og skal stå på mål for de alvorlige anklager her i USA. Han skal returneres til USA så hurtigt som muligt, hvor vil få en retfærdig og beskyttet rettergang" siger Caitlin Hayden, talsmand for Det Nationale Sikkerhedsråd.