Borgmester: Som en atombombe
Den dødelige eksplosion ved en gødningsfabrik i Texas kunne mærkes 75 km væk.
Det brænder stadig i den texanske by West.
Onsdag aften kl. 20 lokal tid eksploderede en ammoniaktank på et gødningsanlæg med et brag, som angiveligt kunne mærkes helt op til 75 km væk.
Så voldsom var eksplosionen i Texas
Det fulde omfang af ulykken står endnu ikke klart, men to er bekræftet døde og over 100 skal være såret, mange af dem alvorligt.
Hatten blæste af
Det frygtes, at op mod 70 kan have mistet livet, og brandmænd er begyndt at finkæmme de sønderblæste huse i søgen efter døde eller overlevende.
"Det føltes som en atombombe, der gik af," siger borgmester i West Tommy Muska ifølge CNN.
"Den gode gamle paddehattesky," tilføjer han.
Øjenvidne: Eksplosion blæste mig bagover
"Eksplosionen blæste min hat af, og så hørte jeg den. Jeg mærkede den, før jeg hørte," fortæller Muska desuden ifølge NBC News.
Hans hus er blandt dem, som blev mærket af eksplosionen.
Et lille jordskælv
Og braget blev da også registreret af USA's geologiske overvågningscenter, USGS, som et meget lille jordskælv med 2,1 på richerskalaen.
"Markant mindre end den virkelige størrelse af begivenheden," som USGS skriver på hjemmesiden med henvisning til, at man ikke måler luftbølgen.
Den bølge var stærk nok til, at op mod 75 huse blev ødelagt.
Alt er blæst væk
"Alle lofterne er blæst ud. Vinduerne er væk. Murstenene er blevet banket af mit hus. Min garage bagved er halvt blæst væk," siger en West-borger, Keith Williams, til ABC News Radio.
Eksplosionen menes at være opstået på grund af en brand i en ammoniaktank på fabrikken, og ifølge CNN er der frygt for, at endnu en tank kan eksplodere og sende giftig røg ind over byen.
Eksplosion sendte paddehattesky mod himlen
Af samme årsag er store dele af byen, som har 2.800 indbyggere, blevet evakueret. Så voldsom var eksplosionen i Texas