Berømt hjemløs er igen barfodet

En gave fra politimand er så værdifuld, at det ifølge en hjemløs mand sætter hans liv i fare.

Artiklens øverste billede
Jeffrey Hillman og Lawrence DePrimo fanget i det øjeblik, da politimanden overdrager de nye støvler til den hjemløse mand den 14. november 2012.

Selv om ingen på daværende tidspunkt vidste, hvem han var, blev den hjemløse Jeffrey Hillman og ikke mindst hans bare fødder verdensberømte, da der en kold novembernat ved Times Square i New York blev taget et billede af ham.

Billedet, der blev taget af den kvindelige turist Jennifer Foster, som tilfældigt fangede det øjeblik, hvor en ung politibetjent af egen lomme gav et par varme støvler til den hjemløse mand, er nemlig blevet set af millioner af mennesker verden rundt.

Nu viser det sig imidlertid, at den gavmilde handling var omsonst.

Den 54-årige Jeffrey Hillman er nemlig barfodet igen.

"Jeg har gemt støvlerne væk, for de er mange penge værd. Jeg kunne miste mit liv," siger Jeffrey Hillman til New York Times, som har fundet den berømte hjemløse mand.

Støvler til små 600 kr.

Det var den 25-årige politibetjent Lawrence DePrimo, som efter fyraften gik forbi Jeffrey Hillman, der sad med  tydeligt medtagne og byldebefængte fødder i kulden.

Den unge betjent gik derefter ind i en skoforretning, hvor han købte et par Skechers-støvler til en værdi af små 600 kr.

I det øjeblik, hvor Lawrence DePrimo bøjede sig ned for at overdrage støvlerne, knipsede Jennifer Foster med kameraet på sin mobiltelefon.

Både betjenten og turisten har siden afvist, at billedet var opstillet.

Over 600.000 "likes"

Efterfølgende sendte Jennifer Foster en e-mail med en kompliment til politiet i New York samt billedet, hun havde taget.

Billedet valgte politistyrken siden at poste på sin officielle Facebook-profil, hvor det i skrivende stund har fået over 600.000 såkaldte "likes", mens over 47.000 mennesker har kommenteret på det.

Selv siger Jeffrey Hillman, at han er taknemmelig over politibetjentens gerning, men han føler sig krænket over den megen opmærksomhed.

Vil have del af kagen

"Billedet er røget på YouTube, og jeg er blevet udstillet alle steder uden min tilladelse. Hvad får jeg ud af det? Det er gået verden rundt, og jeg vil have en del af kagen," siger Jeffrey Hillman til New York Times.

Omvendt kan han alligevel ikke lade være med at glæde sig over den store støtte, som er givet af de mange mennesker, som har set billedet.

"Jeg vil gerne sige tak fra bunden af mit hjerte til alle, som har taget del i denne historie. Det betyder meget for mig. Og mest af alt vil jeg gerne takke politimanden," lyder det fra Jeffrey Hillman.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.