Sådan snyder medier med statistikkerne

Lær nogle af mediernes tricks til at fremstille tal, så de meler lige netop deres kage.

Artiklens øverste billede
Fox News' hjemmeside, som den så ud tidligere fredag.

Det er måske nok en gammelkendt sandhed, at statistik ikke altid skal tages for gode varer, men de seneste eksempler fra den amerikanske tv-station Fox News ligger måske i den både grove og tydelige kategori, hvad angår manipulation.

Det mener i hvert fald en dansk ekspert efter at have set på nogle eksempler fra den kontroversielle og højredrejede tv-station, som det amerikanske medie Business Insider har kigget nærmere på.

Business Insider beskriver flere eksempler fra tv-stationens dækning af præsident Obama - blandt andre en statistik, der viser udviklingen i arbejdsløsheden i USA under præsidenten.

Er 8,6 højere end 9?

Statistikkens tal viser, at antallet af arbejdsløse amerikanere faldt fra 9,0 pct. i oktober til 8,6 pct. i november 2011. Men selve grafen i statistikken er helt flad mellem de to måneder, hvilket giver det visuelle indtryk af, at der ikke har været noget fald i arbejdsløsheden i de to måneder.

På samme måde viser et søjlediagram den forventede udvikling, hvis de skattelettelser, som den tidligere præsident Bush fik indført, bliver fjernet af den nuværende regering. Tallene indikerer, at topskatten vil stige fra 35 pct. til 39,6 pct, mens de to sidestillede grafer tegner et helt andet billede.

Talindelingen på diagrammets såkaldte y-akse i siden er nemlig konstrueret således, at søjlen med udsigten for skatten, hvis Bush' skatter fjernes, virker fem gange så høj som søjlen med den nuværende skat, selvom der i virkeligheden kun er en forskel på 4,6 procentpoint.

Lagkagediagram med 193 pct.

Der er adskillige andre eksempler i det materiale, som Business Insider har kigget på, herunder et såkaldt lagkagediagram, hvor de tre inddelinger henholdsvis har værdierne 60 pct., 63 pct. og 70 pct. - altså tilsammen 193 pct.

Og den danske ekspert i statistik Kresten Roland Johansen mener da også, at de nævnte eksempler fra Fox News er kritisable.

"Det er jo rendyrket manipulation af seerne, og det ser tilmed ret bevidst ud. De benytter sig af nogle klassiske kneb; nemlig at manipulere med x-aksen og y-aksen. Det gøres ved f.eks. at lade y-aksen dække et meget snævert interval uden naturligt nulpunkt eller start, så en udvikling over tid pludselig ser meget dramatisk ud," siger Kresten Roland Johansen til Jyllands-Posten.

Ikke så slemt i Danmark

Han forklarer, at knebene med at placere værdierne på y-aksen forkert og lave lagkagediagrammer, der indeholder over 100 pct., kommer bag på ham.

"Det med at sammenligne usammenlignelige tal og statistikker ser man jo også indimellem herhjemme, f.eks. omkring arbejdsløshed og fattigdom. Men medierne er jo efterhånden gode til at tage fat i det, når det sker," siger han og fortsætter:

"Jeg vil dog også sige, at det her ligger langt over, hvad man ser herhjemme. Det er sjældent, at jeg falder over forkerte og manipulerende grafikker -  i hvert fald i denne her liga."

Andre medier i skudlinjen

Fox News er ikke ene om at modtage kritik for sine valg af statistikker og det generelle fokus i den politiske dækning.

Nyhedsgiganten CNN er således flere gange blevet beskyldt for at være venstredrejet i amerikansk politik, og det samme har været tilfældet for tv-stationen MSNBC, der er blevet beskyldt for at tale det demokratiske partis sag.

Også tv-stationen CBS er for nyligt blevet anklaget for at foretrække præsident Obama i sin dækning, da den valgte ikke at bringe et klip med præsidenten, der om terrorangrebet på det amerikanske konsulat i Benghazi i Libyen sagde, at det var "for tidligt at sige," om der var tale om et terrorangreb. En udtalelse præsidenten senere har fået kritik for.

Se de manipulerende grafer fra Fox News her.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.