Obama-fest koster næsten en mia.

Selvom økonomien hænger i laser, bliver regningen gigantisk, når Obama skal sværges ind.

Artiklens øverste billede
Der bliver ikke sparet på noget, når præsident Barack Obama skal sværges ind for fire nye år i Det Hvide Hus i januar.

USA er nu kun 39 dage fra at falde ned i den "økonomiske afgrund" - eller the fiscal cliff, som amerikanerne kalder det - der automatisk fjerner 600 milliarder dollar fra økonomien næste år, hvis lovgiverne i Washington ikke bliver enige om at gribe ind.

Men der bliver ikke sparet på noget, når præsident Barack Obama skal sværges ind for fire nye år i Det Hvide Hus i januar, ifølge Sydsvenskan, selv om økonomien er faretruende tæt på kanten af kløften.

Både de velhavende og middelklassen skal betale mere i skat fra årsskiftet. Desuden tvinges tusindvis af offentlige kontorer og institutioner til at klare sig for mindre budgetter og endelig skal der fyres personale - præcis som i flere store selskaber.

Svagt boligmarked

Arbejdsløsheden ligger ifølge de officielle tal på 7,9 procent - uofficielt menes den af være 15 procent. Boligmarkedet er fortsat svagt, selv om det ikke vakler helt så meget som tidligere.

Ødelæggelserne efter orkanen Sandy belaster også med uforudsete milliardudgifter.

USA's gældsbjerg er større end landets økonomi, der i tredje kvartal voksede med beskedne to procent. Desuden tvinges 42 millioner amerikanere under dagens Thanksgiving-højtid at tage imod madkuponer. Det højeste antal nogensinde.

Torsdag resterede der nøjagtigt to måneder, før Barack Obama skal sværges ind endnu en gang.

Er stor tromme nødvendig?

- Ikke for at lyde smålig eller fremstå som en gnavpot, der vil ødelægge festen, men hvor nødvendigt er det egentligt at slå på den store tromme ved begivenheden i betragtning af økonomiens tilstand, skriver Sydsvenskans korrespondent i Washington.

Da George W. Bush blev svoret ind for anden gang i 2004 kostede det 157 millioner dollar, svarende til næsten 900 millioner danske kroner, ifølge Annenberg Public Policy Center.

Hans tilhængere spyttede 40 millioner dollar i festkassen, mens 115 millioner dollar blev hentet fra det offentliges skattekiste. Regningen for festlighederne i forbindelse med Obamas indsættelse ventes at blive lige så stor.

- Det virker som USA kunne finde en bedre anvendelse for de penge, skriver avisen.

Inauguration Day, som højtideligheden hedder, finder sted søndag den 20. januar.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.