Sikkerhedsbrist banede vej for angreb

Dræbt ambassadør fik en ildevarslende besked af kollega under sit sidste morgenmåltid.

Artiklens øverste billede
Ambassadør Christopher Stevens (til venstre) - her sammen med en libysk forretningsindehaver - blev advaret om sikkerheden på det konsulat, hvor han kort efter omkom.

En omelet med tomater og løg - og kaffe til at skylle det hele ned med.

Det blev ambassadør Christopher Stevens livs sidste morgenmad på konsulatet i Benghazi.

Alt åndede tilsyneladende fred og ro, da den fremtrædende amerikanske diplomat drak sin kaffe - denne morgen i selskab med en professor i statskundskab og fremtrædende leder i den oprørsbevægelse, der sidste år nedkæmpede Muammar Gaddafi.

Men det var tilsyneladende kun på overfladen, at alt var i skønneste orden.

"Sikkerheden ikke i orden"

Christopher Stevens modtog nemlig en foruroligende besked ved morgenbordet fra sin libyske gæst ved navn Fathi Baja i samtalen, hvor også landets mange ekstremistiske militser blev drøftet.

Time Magazine har interviewet Fathi Baja, som i det amerikanske nyhedsmagasin gengiver indholdet af den sidste samtale mellem de betroede kollegaer.

”Jeg fortalte ham, at sikkerheden ikke var i orden,” forklarer Fathi Baja og uddyber:

”Jeg sagde, ’Chris’, dette er et amerikansk konsulat. Du bliver nødt til at øge antallet af ansatte og medbringe flere amerikanere til at beskytte det. Libyerne er ikke trænede nok.”

Overlevelseskamp i fire timer

Ifølge den libyske politiker lyttede den 52-årige ambassadør eftertænksomt, men da var det allerede for sent. Blot få timer senere blev et blodigt angreb sat ind.

En større horde af mennesker protesterede før frokosttid foran konsulatet mod det, som de kaldte en fornærmende beskrivelse af deres profet Muhammed i en amerikansk film.

Libyske sikkerhedsstyrker var fire timer om at bortjage de indtrængende, og i det store kaos kæmpede ambassadøren for overlevelse sammen med en informations-chef og en sikkerhedsofficer.

Dårlig fornemmelse

De søgte straks ly i et særligt sikret rum. Men da ild og røg buldrede frem "fra alle revner i bygningen", som det beskrives, søgte ambassadøren væk fra det røgfyldte rum.

Da mareridtet var ovre, var han død - sandsynligvis på grund af røgforgiftning.

Amerikanske myndigheder fastslog kort efter det dødbringende angreb, som kostede tre andre livet, at konsulatets sikkerhed var i orden med ”en robust amerikansk sikkerheds-tilstedeværelse”.

En af de dræbte, Glen Doherty, var da rigtigt nok også forhenværende Navy Seal-soldat og var med til at varetage sikkerheden på stedet.

Men Fathi Baja havde ifølge Time et andet indtryk af sikkerheden.

Fire libyske vagter

Kort efter morgenmødet med ambassadøren vendte han nemlig tilbage for at hente sin glemte mobiltelefon.

”Der var videokameraer udenfor. Men indenfor var der kun fire sikkerhedsvagter. Alle libyere – fire! – og kun med Kalashnikov-rifler på ryggen. Jeg sagde, ’Chris’, USA er det mest magtfulde land i verden. Andre lande har flere vagter end USA,” sagde den libyske politiker og nævnte Jordan og Marokko som eksempler.

Det kommer der nu, idet USA torsdag sendte 50 stykker af sted samt to krigsskibe, der skal udstationeres ud for landets kyst.

Bevæbnede militser og svagt regime

Imens begræder Fathi Baja tabet af en nær ven og kollega og kaster udover den dårlige sikkerhed skylden på et svagt libysk regime, som ikke magter at slå ned mod landets mange bevæbnede militser.

Våben i massevis florerer overalt efter Gaffadi-regimets fald, og forskellige militser har overtaget kontrollen over egne områder, mens den svage regering ser passivt til eller ligefrem udbetaler økonomisk støtte til grupperne.

USA's præsident Barack Obama har fastslået, at USA vil køre et tæt parløb med den nye politiske ledelse i Libyen for at sikre, at gerningsmændene bag det dødelige angreb tirsdag aften stilles til ansvar.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.