Støvsugerbrand i atomubåd koster 2,6 mia. kr.

En brand i en amerikansk atomubåd ser ud til at være forårsaget af en enkelt støvsuger.

Artiklens øverste billede
Det var på det amerikanske militære skibsværft Portsmouth Naval Shipyard, at der udbrød brand på en ubåd den 23. maj 2012.

Der udbrød en brand i ubåden USS Miami den 23. maj, og skaderne var så omfattende, at branden forventes at koste den amerikanske hær i omegnen af 440 mio. dollars, svarende til 2,6 mia. kr.

Nu viser det sig, at det sandsynligvis var en støvsuger, som forårsagede branden i ubåden, der lå til kaj på det militære skibsværft Portsmouth Naval Shipyard i det nordøstlige USA. Det skriver CNN.

"De foreløbige undersøgelser indikerer, at ilden startede i en støvsuger, der blev brugt til at rengøre arbejdsområdet efter fyraften," oplyser Portsmouth Naval Shipyard ifølge CNN.

Ingen fare for atomreaktoren

Ubåden var til vedligeholdelse, og derfor var atomreaktoren ikke i brug, da branden brød ud. Derfor har reaktoren ikke taget skade, men både torpedorummet og kommandobroen blev ødelagt.

"Ubådens atomanlæg var ikke under funktion og havde været lukket ned i over to måneder. Rum, der rummer atomkraft, blev isoleret fra branden i den forreste del tidligt, og rummene forblev sikre under hele slukningsarbejdet," lyder det fra Portsmouth Naval Shipyard ifølge CNN.

Søværnet har ifølge CNN tidligere oplyst, at USS Miami er i stand til at transportere og affyrre Tomahawk krydsmissiler og Mark 48 torpedoer, men der var ingen våben om bord under branden.

Syv personer såret

Syv personer blev såret under slukningsarbejdet. Det drejer sig tre brandmænd fra værftet, to besætningsmedlemmer fra ubåden og to civile brandmænd.

Man kan ikke sige noget om, hvad det var for en form for støvsuger, der forårsagede branden, men søværnet oplyser, at oprydnings- og reperationsarbejdet kommer til at tage op imod et halvt år.

USS Miami blev indsat i tjeneste i 1990. Der er en besætning på 110 personer på angrebsubåden, der hovedsagligt bruges til at beskytte hangarskibe.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.