Kvart mia. til orkanofre i farlige trailere
114.000 familier i USA blev i 2005 henvist til trailere, der afgav et farligt kemikalie.
De firmaer, som byggede tusinder af beboelses-trailere til ofre for orkanen Katrina, der hærgede New Orleans-området i 2005, mener vist ikke længere, at de fik en ganske god forretning ud af orkanens hærgen.
Nu har de indvilget i at betale 43 mio. dollars, ca. 258 mio. kr., til de mange orkanofre, som siden har klaget over bl.a. luftvejs-problemer, skriver CNN
Problemet har været, viser det sig, at trailerne var bygget af materialer, der indeholdt formaldehyd.
Tilsagnet om erstatning er er fremsat ved domstolene i New Orleans, men det ventes uden problemer gentaget, når parternes advokater senere mødes til en afsluttende høring.
Forhøjet erstatning
Beløbet er steget betydeligt, siden de første virksomheder begyndte at erkende, at de havde et ansvar for de midlertidige beboeres sygdomme.
Omkring 60.000 mennesker menes at være berørt af helbredsproblemer, som kan relateres til formaldehyd fra trailer-bestanddelene.
Advokaterne har fast arbejde lang tid endnu med at fordelt erstatningssummen retfærdigt.