Legendarisk krigsskib bliver museum

USS Iowa har begyndt sin sidste rejse efter 60 års turbulent tilværelse på verdenshavene.

Artiklens øverste billede
USS Iowa blev lørdag slæbt ud fra Port of Richmond i Californien. Foto: AP.

Siden slagskibet USS Iowa i 1943 indtrådte i den amerikanske flådes tal, har det spillet en central rolle både politisk og militært. Men snart bliver det store skib, der udtrådte af flådens tal i 1995, omdannet til et interaktivt flådemuseum.

Skibet har påbegyndt sin sidste rejse ned langs USAs vestkyst fra San Francisco, hvor det har ligget ved kaj i mere end ti år, til Los Angeles, hvor det skal påbegynde sin nye tilværelse, skriver cnn.com.

"The Big Stick", som er skibets kælenavn, har en lang og glorværdig historie i USAs tjeneste bag sig. Skibet blev sat i vandet fra et skibsværft i New York under Anden Verdenskrig, hvor det blandt andet var med til at bekæmpe japanske kamikaze-piloter. Skibets første opgave var at sænke et tysk slagskib i Atlanterhavet.

Kendt for badekar

Skibet sejlede lørdag under Golden Gate Bridge i San Francisco til stor opmærksomhed fra lokale, der fulgte det 270 meter lange skib blive slæbt af slæbebåde, mens brandfartøjer sendte søjler af vand i luften som en sidste hilsen.

USS Iowa er nok mest kendt for at have sejlet den amerikanske præsident Franklin Roosevelt tværs over Atlanterhavet til Iran, hvor han i 1943 deltog i den såkaldte Teherankonference med sine allierede fra Storbritannien og Rusland for at koordinere krigsindsatsen mod tyskerne.

Til den lange rejse fik skibet installeret et specielt badekar til præsidenten, der på grund af en lammelse i benene ikke kunne gå ret langt, så han kunne tage ordentlige bade på turen.

Pensioneret tre gange

Allerede i 1949 blev USS Iowa for første gang taget ud af den amerikanske flådes tal, men kun for at indgå igen fra 1951, hvor det deltog i Koreakrigen.

I 1958 var det så igen tid til at gå på pension for skibet, der anslås at have affyret næsten 12.000 skud under sine indsatser i sidste halvdel af det 20. århundrede.

I 1984, efter omfattende moderniseringer, var det dog igen tid for USS Iowa at tiltræde i nationens tjeneste, og det var i de efterfølgende år blandt andet udsendt til Mellem- og Sydamerika samt Skandinavien og andre europæiske havne.

Ramt af katastrofe

I 1989 ramte skibet igen i alverdens overskrifter, da 47 besætningsmedlemmer blev dræbt i en eksplosion i et af skibets kanontårne.

En efterforskning, som flåden efterfølgende iværksatte, konkluderede, at der var fundet spor af en kemisk antændingsmekanisme og navngav et besætningsmedlem som mistænkt, men en senere rapport konkluderede, at der ikke var grundlag for at tro, at eksplosionen skete som følge af en bevidst handling.

USS Iowa blev i 2011 foræret til Pacific Battleship Center i Californien. Fra 7. juli i år vil skibet for fjerde gang tjene det amerikanske folk, denne gang dog som museum om skibets og den amerikanske flådes historie.

LÆS OGSÅ: USA freder hangarskibe i sparerunde

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.