Thorning: "Vi har samlet en mia."

CHICAGO

Pengene strømmer ind til den internationale indsamling, der med Danmark i spidsen skal skaffe milliarder til de afghanske sikkerhedsstyrker, som efter 2014 overtager det fulde ansvaret i det krigshærgede land.

”Vores indsats har båret frugt. Vi er nu oppe på en milliard dollars. Det er mere, end vi havde turdet håbe på, da vi gik ind til mødet,” siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) efter Natos store topmøde i Chicago.

Med en milliard dollars i kassen – svarende til 5,8 milliarder kroner - mangler der kun 300 millioner dollars for at nå det danske mål om at kradse 1,3 mia. dollars om året ind fra de 50 lande, som deltager i den Nato-ledede Isaf-styrke i Afghanistan.

Overbudsrunde

Pengene skal sikre, at det afghanske militær og politi kan varetage sikkerheden og skabe stabilitet, når Natos internationale kampstyrker ifølge køreplanen forlader landet.

Ifølge diplomater udviklede det sig næsten til en overbudsrunde, da det søndag aften væltede ind med nye bidrag i raslebøssen under stats- og regeringschefernes middag i Chicago, og statsministeren var stærkt tilfreds.

”Dette har været en dansk mærkesag. Det er en stor succes, at det nu er lykkedes. Dermed sender Nato nu et klart signal til den afghanske befolkning om, at vi ikke bare forlader Afghanistan efter 2014,” siger hun og tilføjer:

”Samtidig sender vi et signal til terrorister, oprørsgrupper og Taleban om, at de vil møde modstand, hvis de forsøger at etablere sig igen.”

Ingen navne

Den danske statsminister ønsker ikke at nævne navne på de bidragende lande, men hun påpeger, at Danmark selv er gået forrest med en tredobling af det danske bidrag til sikkerhedsstyrkerne. Danmark har lovet 100 mio. kr. om året til sikkerhedsstyrkerne og har samtidig lovet 530 mio. kr. årligt i civil bistand fra næste år.

I alt 23 mia. kr. vil blive den årlige pris for at holde afghanske sikkerhedsstyrker på et niveau, så de efter 2014 kan overtage ansvaret for sikkerheden, anslår Nato.

Afghanerne kan måske selv betale knap 3 mia. kr. Amerikanerne regner med at levere mellem 13 mia. og 15 mia. kr. om året. Det betyder, at der skal findes mellem 5 og 7 mia. kr. i årlige bidrag fra klodens øvrige lande.

Masser af udfordringer

Op mod 30 lande har allerede lovet penge til den fortsatte finansiering af de afghanske sikkerhedsstyrker, siger diplomater. Blandt dem er Tyskland med løfter om 1,1 mia. kr. om året, mens Storbritannien og Australien har lovet henholdsvis 640 og 580 mio. kroner om året.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mener, at indsamlingen er en afgørende del af den køreplan, som skal bane vejen for, at alle Natos kamptropper, heriblandt de danske, kan rejse hjem i løbet af de kommende 31 måneder.

”Der vil være masser af udfordringer frem mod 2014. Men det er nu blevet bekræftet, at vi holder den tidsplan, som er lagt, og vi har nu samlet tilstrækkelig med penge ind, så vi med meget stor troværdighed kan sige, at de afghanske sikkerhedsstyrker kan varetage opgaven efter 2014,” siger hun.

Modkrav

Men pengene bliver ikke sendt af sted uden et modkrav. Nato-lederne kræver, at de afghanske myndigheder lever op til løfterne om at respektere demokrati, menneskerettigheder, retsstaten og beskyttelse af kvinder, og at de fremskridt, der er opnået under krigen ikke rulles tilbage.

Også Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, erklærede sig i Chicago, tilfreds med, at der vil være penge nok til også efter 2014 at betale for slagkraftige afghanske sikkerhedsstyrker.

”Sikkerhed kan ikke gøres op i penge. Det vil koste mere ikke at gøre noget end at sikre, at de afghanske sikkerhedsstyrker er i stand til at selv at sørge for sikkerheden,” sagde Fogh Rasmussen.

Planen er at bringe de afghanske styrker op fra de nuværende 330.000 tropper til 352.000 allerede i år, før styrkerne igen skæres gradvist ned efter 2014 til 228.500 soldater.