Dinosaur solgt for én mio. dollars

En mindre skandale kan være under opsejling i kølvandet på salget af et dinosaurskelet.

Artiklens øverste billede
Der er penge i at sælge en tyrannosaurus. Et auktionshus i New York har netop solgt en Tyrannosaurus Bataar for 1 mio. dollars. Foto: Colourbox

Skelettet fra en tyrannosaurus bataar blev søndag solgt i et auktionshus i New York for en mio. dollars, svarende til 5,8 mio. kr.

Det skriver nyhedsbureauet AP og BBC.

Skelettet er syv meter langt og 2,5 meter højt. Det menes at være et af de mest komplette og velbevarede skeletter af den kødædende dinosaur, der er en asiatisk slægtning til den mere kendte tyrannosaurus rex.

Samtidig har auktionen givet anledning til en mindre fejde mellem auktionshuset Heritage Auctions og Mongoliet, hvor dinosauren blev fundet i Gobi-ørkenen for omkring syv år siden.

Mongoliet protesterer

Præsidenten i Mongoliet, Elbegdorj Tsakhia, har protesteret mod salget af tyrannosaurus bataar, fordi det er ulovligt at eksportere fossilfund ud af landet.

Han kræver derfor skelettet afleveret tilbage til sit land, og en advokat prøvede på vegne af den mongolske regering søndag at bremse auktionenen, før den startede.

Omvendt siger Heritage Auctions, at dinosauren er lovligt importeret, og at salget ikke bryder nogen amerikanske love. Derfor skal en amerikansk domstol nu tage endeligt stilling til, om den anonyme køber har ret til at købe skelettet.

Fascinationen sælger

Det er kun anden gang, at en tyrannosaurus bliver solgt på en auktion. Første gang var i 1997, hvor en tyrannosaurus rex blev solgt for svimlende 46,5 mio. kr.

"Når det kommer til dinosaurer, så gælder det for det første, at dinosaurer i almindelighed er ekstremt sjældne. Men de mest sjældne er kødæderne - toppen af fødekæden," siger David Herskowitz, direktør for naturhistorie på Heritage Auctions, ifølge BBC til APTV .

Tyrannosaurus bataar levede i Asien for omkring 70 mio. år siden. Den havde en lidt mindre krop, men længere arme end den beslægtede tyraannosaurus rex, der levede i Nordamerika.

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.