Klimaforsker: USA på kanten af mørke tider

Politisk ideologi truer klimaet og videnskabelig metode i USA, mener anset klimaforsker

Artiklens øverste billede
En af Europas førende klimaforskere, dr. Hans Joachim Schellnhuber, er bekymret for klimadebatten i USA. Arkivfoto: AP

USA er på vej til at falde tilbage i fortidens mørke. Hvis en republikansk kandidat vinder næste præsidentvalg, vil 300 års oplysningstid have været forgæves.

Advarslen kommer inden FN's klimakonference i Durban fra en af Europas førende klimaforskere, tyske dr. Hans Joachim Schellnhuber.

Klimaforskningen er under voksende ideologisk pres i USA, og det er dårligt nyt for verden, mener han.

Flere "klima-analfabeter"

- Ét er, at man simpelt hen ikke kender fakta. Men det bekymrer mig mere, at folk i USA vælger at være klima-analfabeter, siger Schellnhuber.

- Det er tilsyneladende en meget politisk beslutning. En dame fortalte i radioen, at hun ikke tror på global opvarmning, "fordi jeg er medlem af det republikanske parti", siger han.

Schellnhuber er teoretisk fysiker, medlem af FN's Klimapanel og blev i sidste uge udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.

Ideologi udvisker fremskridt

Han har fremsat teorien om klimaets "tipping points" - de vendepunkter, hvor klimaændringer bliver umulige at kontrollere. Han har selv forsket i Californien og er på mange måder imponeret over USA's universiteter.

- Men virkeligheden synes at blive udvisket af politisk ideologi i USA. Den oplysning, som det har taget os tre århundreder at bringe frem, er i fare nu, siger Schellnhuber.

- Amerika står ved en korsvej. Hvis en af republikanernes kandidater bliver præsident, falder USA tilbage i mørkets tidsalder.

"Tipping points" truer

Republikanerne nægter at binde sig internationalt til CO2-reduktioner. Samtidig afviser de den nyeste forskning, der advarer om uhåndterlige katastrofer, hvis vi passerer klimaets vendepunkter.

Der er ifølge Schellnhuber flere kandidater til klimaets mest alvorlige "tipping point":

Kollaps af iskappen på Vestantarktis, som kan føre til 6-7 meters havstigning, eller afsmeltning af Grønlands indlandsis, der ligeledes vil få havene til at stige 6-7 meter.

Hertil kommer forstyrrelser i Asiens monsunregn eller en svækkelse af Golfstrømmen, der bringer varme fra troperne til Nordeuropa.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen