Knækket Nasa skal have lift af Rusland

Fra sommer vil Nasa lide et knæk i stoltheden, når de ikke længere selv kan flyve til rummet.

Artiklens øverste billede
Opsendelsen af "Endeavour" har været afblæst flere gange. Senest den 29. april, hvor en del af brændstoftilførslen svigtede. FOTO:Chris O'Meara/AP.

Mandag eftermiddag sender det amerikanske rumagentur, Nasa, for næstsidste gang en af sine egne rumfærger mod rummet.

Det er den omkring 20 år gamle rumfærge "Endeavour", som får en sidste flyvning, inden den bliver taget ud af drift.

Til juni kommer turen til "Atlantis" fra 1985, hvorefter Nasa vil være afhængig af ledige pladser hos russiske rumraketter, når de vil besøge den fælles rumstation, ISS.

"De gamle rumfærger har længe været pensionsklare, og nu har Obama definitivt nedlagt det over 30 år gamle rumprogram," siger Steen Eiler Jørgensen, fysiker og formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning.

Skår i stoltheden

"Det er et stort prestigetab for Nasa. De har tidligere siddet øverst og bestemt, hvad de havde brug for, og nu overvejer man helt at droppe det amerikanske rumprogram," siger han.

Han fortæller, at USA's præsident Obama bevidst har fjernet Nasa's magt til at bygge rumfartøjer selv, fordi det var for dyrt og krævede store politiske kompromiser.

Nasa har været tvunget til at bruge særlige virksomheder, som var udpeget af politikere til at producere dele til rumfærgerne.

Kan købe russiske billetter

"Nasa's eneste mulighed nu er, at købe en plads hos russerne i de mindre rumskibe, der har sæder til 2-3 personer, eller de kan vente på, at amerikanske virksomheder begynder at bygge rumfærger," fortæller Steen Eiler Jørgensen.

Han mener, at det i udgangspunktet er en fornuftig beslutning at lade private virksomheder bygge rumfærgerne, fordi de kan gøre det billigere og bedre.

"Men det betyder, at Nasa's astronauter måske kommer til at sidde bagi, mens fartøjet skal styres af virksomhedens astronauter" siger han.

Rusland kommer foreløbig til at tjene penge, når USA har brug for at sende sine folk af sted.

To håndfulde rigmænd har været en tur i rummet for omkring 100 mio. kroner, men hvor mange dollars en tur for Nasa's folk vil koste, vides endnu ikke.

Milliarder af skattekroner

Den internationale rumstation, ISS, er i kredsløb om jorden i ca. 386 kilometers højde.

Den er et samarbejde primært mellem USA og Rusland, der begge har besøgt rumstationen med jævne mellemrum.

I et årti har Nasa kørt et andet rumprogram, Constellation, som dog ikke har båret frugt.

"Constellationprogrammet har kostet mange milliarder dollars, og der er ikke rigtig kommet noget ud af det. Derfor har Obama også valgt at sløjfe det," siger Steen Eiler Jørgensen.

Privat firma i optur

Dermed har NASA ikke udsigt til at kunne bygge egne rumfartøjer igen.

SpaceX er et af de firmaer, som nyder godt af beslutningen om at nedlægge rumprogrammerne. Virksomheden har snart udviklet rumfartøjer, som almindelige mennesker kan købe sig billet til.

SpaceX's hjemmeside (eksternt link)

Formentlig vil der dog gå lang tid endnu, før Nasa kan benytte sig af SpaceX's rumfærger, fordi firmaet i en lang periode forinden skal dokumentere pålidelig drift.

Kl. 14.56 letter "Endeavour"

"Jeg er utrolig spændt på, hvad der kommer til at ske nu. Jeg håber inderligt, at det lykkes at få skabt en privat industri. Hidtil har det været svært at få investorer til Nasa-projekterne," siger Steen Eiler Jørgensen.

"Endeavour" skal forlade fast grund i dag, mandag, klokken 14.56 dansk tid, og rumfærgen er allerede tanket med brændstof of klargjort til opsendelse.

Den 28. juni skal "Atlantis" sendes op, hvilket bliver den absolut sidste tur med NASA's egne rumfærger.

LÆS OGSÅ: Nasa stopper atter opsendelse af rumfærge

LÆS OGSÅ: Fyret er gået koldt på rumfærge

null

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.