Shhhhh: USA og Canada er allierede

Mange af de fortrolige papirer lækket af Wikileaks indeholder ligegyldigheder.

Artiklens øverste billede
En del af den information, som man kan læse i de fortrolige dokumenter, som Wikileaks har lækket, har været kendt af de fleste i længere tid. Foto: Colourbox

Vil du høre en fortrolig hemmelighed? De Konservative og De Liberale i England bryder sig ikke om hinanden.

Mange af de lækkede dokumenter fra den amerikanske regering, som er klassificeret som fortrolige, er ikke specielt hårrejsende læsning.

Dokumenterne blev lækket den 28. november af organisationen Wikileaks.

USA og Canada er allierede

For eksempel kan man læse i et dokument, som først må frigives i 2019 på grund af national sikkerhed, at præsident Barack Obama kunne regne med en fortsat alliance med Canada, uanset hvilket politisk parti, der sidder med regeringsmagten.

Det samme gælder politiske smådrillerier og opsummering af forskellig pressedækning.

Og den slags koster dyrt. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Spildte penge?

Sidste år brugte USA mindst 9 mia. dollar (lidt over 50 mia. danske kroner) på at hemmeligholde fortrolighedsstemplede dokumenter – og det inkluderer ikke institutioner som CIA og andre, som holder deres udgifter til at hemmeligholde fortrolige dokumenter hemmelige.

Offentlig hemmelighed

Information som har været hemmeligholdt for at beskytte en kilde, er også forblevet fortroligt, selvom kilden har fremlagt samme information offentligt.

For eksempel er der kommet et fortrolighedsstemplet dokument frem, hvor den britiske finansminister Alistar Darling i 2009 skrev til den amerikanske ambassade i London, at han forventede vækst i økonomien ved årets afslutning.

Et par uger senere sagde Alistar Darling præcis det samme til den britiske avis The Guardian, men dokumentet forblev klassificeret.

For mange hemmeligheder?

Det får flere fortalere for en mere åben regeringsførelse til at sige, at hvis for meget er fortrolighedsstemplet, bliver det sværere for regeringerne:

”Problemet er, at vi har et system, som holder alt for meget hemmeligt, og som resultat kan vi ikke beskytte de reelle hemmeligheder nær så godt,” siger Thomas Blanton, som er leder af et privat research-institut under George Washington Universitetet til AP.

Han tilføjer:

”Og alle de ting, vi virkelig har brug for at vide, bliver begravet under en masse bagateller.”

Kan ikke se problemet

Talsmand for det amerikanske udenrigsministerium P. J. Crowley ville ikke kommentere specifikke dokumenter, men siger til AP, at han ikke har set nogen stærke beviser på, at der sker et misbrug af klassificeringssystemet i nogen af de dokumenter, han har set.

USA kan klassificere dokumenter, hvis de kan forventes at skade den nationale sikkerhed.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.