Pornostjerne jagtes for samuraimord
Én blev dræbt og tre såret, da en pornoskuespiller gik amok med et samuraisværd.
Amerikanske Stephen Hill, der i sine film går under navnet Steve Driver, blev angiveligt så vred over en forestående fyring, at han greb ud efter sværdet, som var en rekvisit.
Ifølge CBS News oplyser politiet i Los Angeles, at drabet skete ved en sammenkomst hos pornofilmselskabet Ultima DVD Inc. i Van Nyus, i det såkaldte Porn Valley, i Californien.
Stephen Hill havde i flere måneder boet i et studie, hvor der også blev optaget pornofilm, men var blevet bedt om at flytte.
Flygtede i sin bil
"Der var ingen indikation på, at det ville udvikle sig voldeligt. Der var intet, som fremprovokerede angrebet, men på et eller andet tidspunkt valgte Stephen at bevæbne sig med, hvad der bedst kan beskrives som et sværd. Han brugte dette sværd mod tre ofre," siger en repræsentant fra politiet i Los Angeles ifølge CBS News.
Efter angrebet flygtede Hill i sin bil.
Politiet har endnu ikke offentliggjort navnene på ofrene for skuespillerens amokløb, men flere medier spekulerer i, at den dræbte er pornostjernen Herbert Wong, af nogle bedre kendt som Tom Dong.