Spor pædofile på mobilen

Nyt amerikansk program gør det muligt at finde dømte pædofile i lokalområdet med hjælp af en mobiltelefon.

Artiklens øverste billede

Er min lokale park sikker? Eller bor der pædofile hele vejen rundt om den?

Og hvor mange pædofiles huse går mit barn fordi på vej til skole?

Det er den type spørgsmål, som et nyt amerikansk program til mobiltelefonen iPhone kan give svar på.

I USA har det længe været muligt at finde billeder, navn og adresse på internettet om dømte pædofile og andre sexforbrydere, men nu har selskabet ThinAir Wireless bragt oplysningerne til mobiltelefonen under navnet ’Iphone Offender Locator’.

Programmet kommer inden længe også til en række andre mobiltelefoner.

Koster én dollar

»De ved, hvor du bor – nu er det på tide, at tingene bliver vendt rundt,« hedder det i kampagnematerialet, hvor det også bliver oplyst, at »Sandsynligheden for at dit barn møder en sexforbryder er én til tre,« og en »typisk pædofil i gennemsnit angriber 117 børn«.

Programmet kan testes gratis, mens det koster én dollar – cirka 5.25 kroner – at købe den fulde version af programmet.

Der findes ikke et tilsvarende register i Danmark.

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen