Obama til kamp mod svineinfluenza

USA's præsident, Barack Obama, har torsdag ekstraordinært afsat 1,825 milliarder dollar (10 milliarder kroner) til bekæmpelse af den ny pandemi H1N1 også kendt som svineinfluenza.

Pengene skal bruges til at købe vaccinedoser, som kan støtte sundhedsmyndighedernes immuniseringskampagner og for at hjælpe med at få vaccinerne godkendt af USA's Fødevare- og Medicinalstyrelse, FDA, oplyste Obama i et brev til talsmand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.

Pengene tages fra de 7,65 milliarder dollar (40 milliarder kroner), som Kongressen allerede har bevilget til Sundhedsministeriets bekæmpelse af svineinfluenza.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen