Fortsæt til indhold
USA

Trump kalder Clinton-æra uran-aftale med Rusland »en moderne Watergate«

Skandale eller politisk afledningsmanøvre? Nye oplysninger om gammel sag flytter fokus i Rusland-undersøgelser tilbage til Clinton.

San Francisco

USA’s præsident Donald Trump har i en stor del af sine første 10 måneder i Det Hvide Hus arbejdet i skyggen af en kulegravning af mulige forbindelser mellem hans kampagneteam og Ruslands forsøg på at påvirke det amerikanske præsidentvalg.

Men i denne uge er det hele blevet vendt på hovedet, og fokus er i stedet blevet rettet Hillary Clinton og demokraterne på grund af en en aftale, som har sikret Rusland kontrol over en femtedel af USA's uranproduktion og ifølge Trump er »en moderne Watergate.«

Aftalen blev indgået tilbage i 2010, mens Hillary Clinton var udenrigsminister. Beskyldningerne går på, at hun til gengæld for store donationer til den velgørende organisation, Clinton Foundation, vægtede ind på at få aftalen godkendt de rigtige steder i statsapparatet.

Mange af påstandene blev alle luftet af Trump under præsidentvalget. Bl.a. som følge af bogen ”Clinton Cash,” hvor Peter Schweizer, en journalist, der ofte har samarbejdet med Trumps tidligere chefstrateg, Steve Bannon, tegnede dette plot op. Dette blev siden pillet fra hinanden af adskillige medier, efter at de begyndte at grave i historien.

Men nu er der kommet nye informationer frem.

Ifølge en rapport fra The Hill blev uran-aftalen indgået parallelt med en igangværende FBI-undersøgelse af en Kreml-plan om at øge sin indflydelse i USA via ulovlige praksis i energisektoren. Tv-stationen Fox News, som i flere uger har kørt denne sag hårdt frem, har kombineret dette med oplysninger om, at Hillary Clinton ikke oplyste om alle donationer til Clinton Foundation, hvoraf flere kom fra medejere af de involverede selskaber.

Dette har nu fået republikanske medlemmer i Kongressens efterretningsudvalg til at iværksætte en undersøgelse.

Oven i dette har præsidenten højst usædvanligt personligt opfordret det amerikanske justitsministerium til at tage mundkurven af en FBI-agent, så vedkommende kan vidne om, hvad han vidste. Kongressens kræver ligeledes svar på, hvorfor den ikke på det tidspunkt blev informeret om FBI-undersøgelsen.

Demokrater og mange mediekommentatorer har kaldt det hele en stor afledningsmanøvre for at fjerne fokus fra den igangværende kulegravning af Trump-kampagnen og republikanernes manglende evne til at levere resultater.

Flere har fremhævet, at salget af Uranium One - tidligere et canadisk selskab, som et russisk selskab ønskede at købe 51 pct. af - blev godkendt af udvalget for udenlandske investeringer, som har ni medlemmer, herunder også fra forsvarsministeriet, ministeriet for internt sikkerhed og justitsministeriet. Clinton var ikke personligt involveret. Desuden kræver det nationale godkendelser, at eksportere uran fra USA.

Trumps personlige indblanding for at presse sagen frem, har også fået Norman Eisen, en tidligere etik-zar under præsident Barack Obama, til at tale om »et historisk foruroligende ekko« - endnu en henvisning til Watergate-skandalen, hvor præsident Richard Nixon forsøgte at vægte ind på justitsministeriets arbejde. Flere topdemokrater har udtrykt lignende bekymringer.

På den konservative højrefløj og i Det Hvide Hus ses sagen til gengæld som et bevis for, at hvis nogen i hemmelighed har samarbejdet med russerne, så er det ikke den republikanske lejr, som de kritiske øjne skal rettes mod.

»Dette svarer til, hvad the Rosenbergs gjorde, og de mennesker kom i den elektriske stol,« sagde Sebastian Gorka, som frem til august var rådgiver i Det Hvide hus, til Fox News - udtalelsen om the Rosenbergs var en reference til et par, som i 1950'erne fik dødsstraf for at udlevere informationer om atomvåbendesign til Sovjetunionen.

Sean Hannity, den fremtrædende Fox News vært, som Trump ynder at rose på Twitter, har også kaldt sagen »den største skandale – eller i hvert fald en af dem – i amerikansk historie.«

Tidligere på dagen tweetede Trump selv: »Der er nu bred enighed om, at efter en mange måneders dyr kulegravning, så var der INTET fordækt samarbejde mellem Rusland og Trump. Der var kollusion med Hillary Clinton.«

Dette blev gentaget ved en pressebriefing fredag med Det Hvide Hus’ talskvinde, Sarah Sanders:

»Hvis der var noget fordækt samarbejde med Rusland, var det mellem Demokraternes Nationale Komite (DNC) og Clinton-parret – i hvert fald ikke vores kampagne,« sagde hun og svarede ikke på spørgsmål om, hvilke beviser Det Hvide Hus har for denne påstand.

Sagen kommer oven i, at det tidligere på ugen kom frem, at Hillary Clintons lejr og DNC via et advokatfirma var med til at betale for efterforskningen til en dossier om Trumps forbindelser til Rusland, der er lavet af en tidligere, britisk efterretningsagent og hævder, at ruserne har en klemme på Trump.

Rapporten indgår i dag som en del af den kulegravning, som den særlige undersøger Robert Müller er i gang med af Trumps kampagneteam, og det har nu fået konservative stemmer på højrefløjen til at hævde, at hele udgangspunktet for Rusland-undersøgelsen er baseret på en politisk løgn finansieret af demokraterne.

Derfor vil republikanerne i Kongressen nu også have en udredning af FBI's brug af rapporten.

I denne uge har republikanerne ligeledes iværksat en undersøgelse af FBI's håndtering af Hillary Clintons email-skandale, fordi det er kommet frem, at den senere fyrede FBI-chef James Comey begyndte at skrive et udkast til en anbefaling om, at der ikke skulle rejses tiltale mod den tidligere udenrigsminister lang tid før, at undersøgelsen var endeligt afsluttet.